Annonce
Esbjerg

Portlands lukker: Erstattes af populær pizzapusher fra København

Med et univers i skrigende pink, crust dip og pizzaer som Notourious P.I.G, Steak & Bearnaise og Honolulu har Frankies vundet danskernes pizzahjerter på rekordtid. Først i København, senest Aarhus og måske snart i Esbjerg. Foto: PR
Madklubbens lyserøde pizzakoncept Frankies åbner inden længe i Esbjerg. Det sker i de store hjørnelokaler i Skolegade 48, hvor den nye restaurant erstatter den populære kaffebar Portlands.
Annonce

Esbjerg: I sommers åbnede restaurantkæden Madklubben sin første vestjyske filial i hjertet af Esbjerg, og nu er kæden klar med version 2.0 i form af det succesfulde pizzakoncept Frankies Pizza.

Frankies åbner i det store hjørnelokale i Skolegade 48, hvor Portlands i en årrække har haft hjemme. Kaffebaren, der har været til salg i et års tid, lukkede i midten af marts på grund af corona, og kommer ikke til genåbne.

Kaffe, vin og brætspil erstattes dermed af et skrigende pink pizzaunivers og et menukort, der blandt andet byder på Notourious P.I.G, Steak & Bearnaise og Honolulu.

- Vi glæder os helt vildt til at åbne Frankies i Esbjerg. Restauranten bliver nabo til vores gode venner fra Madklubben. Vi får plads til 80 personer inde og 50 ude på solterrassen. Ønsker man pizzaer som Take Away er det selvfølgelig også noget, vi er klar til at levere, siger Lars Bertelsen, der er en af mændene bag Frankies Pizza.

Med Frankies er målet at skabe et helt nyt take på pizzaoplevelsen. Universet er pink, der er hip hop i højttalerne og så er der brugt hundredvis af timer på at udvikle hver enkelt pizza, der har fundet vej til kortet.

- I stedet for at have 50 forskellige pizzaer har vi 14. For at komme på menukortet hos Frankies, skal pizzaerne leve op til nogle strenge krav. Lidt som hvis man skal videre til liveshows i X Factor. Råvarerne skal være de bedste, sammensætningerne skal fungere og så må pizzaen gerne have et lækkert lille twist. Noget X Factor, om man vil, siger Lars Bertelsen, som bruger hundredvis af timer om måneden på at teste pizzaer og nye sammensætninger.

I stedet for at have 50 forskellige pizzaer, så har vi 14. For at komme på menukortet hos Frankies, skal pizzaerne leve op til nogle strenge krav

Lars Bertelsen, medejer af Frankies

Annonce

Kendte laver Månedens Pizza

Det er kun halvandet år siden, at den første Frankies åbnede i København. Siden er det gået stærkt. Og Frankies i Esbjerg bliver den ottende Frankies i familien.

- Vi er virkelig blæst bagover over den modtagelse, Frankies har fået, og vi glæder os helt vildt til at byde esbjergenserne på pizzaer, som de måske ikke har fået dem før, siger Lars Bertelsen, der efterhånden er et kendt ansigt på sociale medier.

Årsagen er, at han én gang om måneden inviterer en kendt personlighed i ind i Frankies’ pizza-køkken for at kreere sin yndlingspizza, som bliver solgt på Frankies’ restauranter i en måned. Det bliver filmet og efterfølgende delt på Frankies’ Facebook og Instagram. For hver pizza, der bliver solgt går 25 kroner til et velgørenhedsprojekt, som personen bag månedens pizza, selv vælger.

- Vi har indtil nu samlet over 300.000 kroner ind til alt lige fra Kræftens Bekæmpelse til Danske Hospitalsklovne, siger Lars Bertelsen, der i april har haft besøg af musikeren Xander, hvis pizza er blevet solgt på alle Frankies restauranter.

Det er endnu uklart, hvornår Frankies nye Esbjerg-filial er klar til at lange de første pizzaer over disken, men kæden overtager lokalerne per 1. maj, og satser dermed på at være klar til åbning til sommer. De går derfor inden længe i gang med at rekruttere nye medarbejdere. Der er tale om i alt 30-40 stillinger både fuldtid og deltid. Interesserede kan læse mere på www.frankiespizza.dk.

Det er endnu uklart, hvornår Frankies nye Esbjerg-filial er klar til at lange de første pizzaer over disken, men kæden overtager lokalerne fredag den 1. maj, og skal nu i gang med istandsættelsen. Foto: PR
Med Frankies er målet at skabe et helt nyt take på pizzaoplevelsen. Universet er pink, der er hip hop i højttalerne og så er der brugt hundredvis af timer på at udvikle hver enkelt pizza, der har fundet vej til kortet. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce