Annonce
Erhverv

PORTRÆT: Piloten Bjørn Kjos slipper styrepinden hos Norwegian

Trond Reidar Teigen/Ritzau Scanpix

Norwegians afgående direktør stopper efter 17 år. Han er foruden pilot også advokat og krimiforfatter.

Nordmanden Bjørn Kjos har haft fly som en stor del af sit liv.

Han var i 1993 med til at stifte luftfartsselskabet Norwegian, hvor han i 2002 blev øverste chef.

Torsdag har han sat et foreløbigt punktum, da han har sin sidste dag som administrerende direktør for det norske selskab og fremover får en rolle som rådgiver.

Den 72-årige nordmand, der ud over flyboss kan skrive advokat, dommer, jagerpilot og forfatter på cv'et, har været kendt som en karismatisk og til tider lidt kontroversiel person, som ikke har været bleg for at sende stikpiller til konkurrenterne.

Bjørn Kjos startede sin karriere i flyvevåbnet efter endt værnepligt som faldskærmssoldat i Norges militær. Han blev uddannet jagerpilot med officersrang og fløj i seks år.

Efter seks år i cockpittet på jagerflyene søgte Bjørn Kjos ind som pilot hos SAS.

Det lykkedes ikke. Men mange år senere lykkedes han til gengæld med at overhale SAS i størrelse i spidsen for Norwegian.

Da pilotdrømmen hos SAS ikke lod sig gøre, søgte Kjos i stedet ind på jurastudiet på Oslo Universitet. Han blev advokat og fik møderet for Højesteret i 1993.

Det var samme år, som Norwegian blev stiftet, og han blev selskabets første bestyrelsesformand frem til 1996.

I Norwegians spæde år havde selskabet blot fire ruter i Norge.

Siden er Norwegian vokset til et selskab med 162 fly og 11.000 ansatte og en status som verdens femtestørste lavprisselskab.

Trods den massive vækst forlader Kjos Norwegian på et tidspunkt, hvor selskabet kæmper med at tjene penge og i år måtte hente et milliardbeløb blandt ejerne for at flyve videre.

- Bjørn Kjos har været helt afgørende for den udvikling, der har været i Norwegian, siger Jacob Pedersen, der følger flybranchen tæt som aktieanalysechef i Sydbank.

- Han slipper grebet om styrepinden på et tidspunkt, hvor Norwegian er en kæmpemæssig kommerciel succes, og kunderne valfarter til.

- Men han gør det også på et tidspunkt, hvor aktiekursen ligger skidt, og de økonomiske resultater har været elendige, siger analytikeren.

Selv om Kjos forlader topposten hos Norwegian, har han stadig en vis indflydelse som storaktionær i selskabet.

Bjørn Kjos har også evner i en helt anden boldgade. I 2006 sprang han ud som krimiforfatter med spionromanen "Murmanskaffæren. I 2015 kom selvbiografien "Høyt og lavt".

Privat er Bjørn Kjos gift med Gerd Helen Kjos. Parret har en voksen søn og to voksne døtre.

I sin fritid sætter han pris på den norske natur. Han elsker vandreture og sejler gerne i den norske skærgård.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce