Annonce
Danmark

Portræt: Supereuropæer med kometkarriere bliver radikal leder

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For ti år siden var Sofie Carsten Nielsen eks-spidskandidat til EU-Parlamentet. Nu er hun politisk leder.

Da Radikale Venstres politiske leder Morten Østergaard onsdag aften trak sig, valgte folketingsgruppen samtidig at gøre Sofie Carsten Nielsen til ny politisk leder.

Dermed toppede hun en rejse, der startede, da hun i 2008 blev valgt til partiets spidskandidat til det forestående EU-Parlamentsvalg.

Det var ikke tilfældigt, at EU blev vejen ind til toppen af dansk politik for Sofie Carsten Nielsen.

Sofie Carsten Nielsen har gået på samme eliteuniversitet i Belgien som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Og ikke ulig den tidligere statsminister gjorde Sofie Carsten Nielsen lynkarriere, da hun rettede fokus mod Folketinget.

For selv om hun ikke blev til EU-Parlamentet i 2009, kunne hun i stedet stille op til Folketingsvalget i 2011, hvor hun blev valgt ind.

Her fik hun hurtigt opbygget et cv, der ville gøre mange mere erfarne Christiansborg-kolleger misundelige.

Som 37-årig - og efter kun 14 måneder i Folketinget - blev hun gruppeformand for De Radikale. En post hun overtog efter Marianne Jelved.

Dermed var det Sofie Carsten Nielsen, der fik opgaven med at sørge for ro i gruppen og opbakning til den daværende regerings politik.

Samtidig overtog hun posten som formand for finansudvalget efter Kristian Thulesen Dahl (DF) og den vigtige post som sit partis finansordfører. Dermed var hun hurtigt et muligt ministeremne i De Radikales folketingsgruppe.

Buddet kom, da SF trådte ud af regeringen og ministerkabalen skulle lægges på ny.

På den baggrund overtog Sofie Carsten Nielsen i februar 2014 posten som uddannelsesminister efter den samme politiske leder, som hun onsdag aften erstattede: Morten Østergaard.

Efter valgnederlaget til SR-regeringen i 2015 blev Sofie Carsten Nielsen toer i hierarkiet hos De Radikale.

Derfor var det ingen overraskelse, at hun onsdag aften - under ti år efter, hun kom i Folketinget fik opgaven som politisk leder for Radikale Venstres folketingsgruppe.

Med en uvidende dansk presse stående uden for Den Sorte Diamant vandt Sofie Carsten Nielsen et kampvalg om posten.

Med stemmerne 12-4 slog hun den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard. Her stod hun for at fortsætte Morten Østergaards kritiske linje over for regeringen, mens Martin Lidegaard ville have en mere "dialogsøgende" og "midtsøgende" kurs.

Samtidig er han uenig i den nuværende ledelses håndtering af en beretning fra partifællen Lotte Rod, der blandt andet oplyste, at Morten Østergaard havde taget hende på låret.

Sofie Carsten Nielsen har efter valget til politisk leder oplyst til TV2, at hun var bekendt med, at det var Morten Østergaard, der havde taget Lotte Rod på låret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Billund

Grindsteds debutant fik aftenens største bifald: Endnu en sejr bringer Grindsted tæt på topholdene

Mens politikerne skændes om løsningen: Virksomheder mangler akut hænder til 14.000 jobs

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Sport

Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 for DM-afbud

Annonce