Annonce
Sport

PORTRÆT: Wozniacki satte sig store mål og nåede dem

Thomas Peter/Reuters
Caroline Wozniacki vandt en grand slam-turnering og blev nummer et i verden. Nu er karrieren forbi.

Det er en af de største danske atleter nogensinde, der natten til fredag dansk tid skrev det sidste kapitel i sit tenniseventyr.

29-årige Caroline Wozniacki tabte i tredje runde til tuneseren Ons Jabeur i Australian Open, som hun i december meddelte ville blive hendes sidste turnering.

Wozniacki vil blandt andet blive husket for at sætte sig store mål og nå dem.

- Jeg vil være nummer ét i verden. Jeg vil gerne vinde en grand slam-turnering.

Wozniacki var ikke en gang blevet teenager, da hun første gang tonede frem på nationalt tv og satte ord på sine tennisambitioner.

De kunne ikke være højere inden for sporten, men hun indfriede dem begge. Med lidt mere end syv års mellemrum i en glorværdig karriere, der nu er slut.

Karrieren talte store øjeblikke og talrige turneringssejre, kulminerende med Australian Open-triumfen i 2018, men den bød også på nedture - skader og formsvigt - undervejs.

Den måske største nedtur blev også starten på enden. I sommeren 2018 fik Wozniacki konstateret leddegigt, og trods medicinering er smerter kommet og gået og har påvirket hende i træning og kamp.

Den slags bekymringer var ikke på dagsordenen, da hun i årene 2007 og 2008 tog stormskridt op ad verdensranglisten og bekræftede det enorme talent, der gjorde hende til blandt verdens bedste juniorer og Wimbledon-vinder i 2006.

Som barn af polske forældre, der begge havde dyrket sport på eliteplan, blev hun opdraget efter den østeuropæiske, hårde og disciplinerede skole. En professionel livsstil fra en tidlig alder skulle bringe hende til tops.

Far Piotr Wozniacki tog selv ansvar som træner, og den rolle skulle han beholde igennem hele karrieren, selv om mere etablerede trænernavne fik chancen undervejs med begrænset succes til følge.

Far/datter-konstellationen blev en gennemgående succes, der kastede hele 30 turneringssejre af sig. Seks af dem var allerede i hus, da hun i sensommeren 2009 fik sit store grand slam-gennembrud.

Således nåede hun frem til finalen i US Open, hvor hun dog måtte se sig slået af Kim Clijsters. Men eksperternes analyse var klar: Det var et spørgsmål om tid, inden danskeren kunne løfte et grand slam-trofæ.

Men det skulle ikke blive så nemt. Ofte måtte hun forholde sig til det faktum, at hun lå nummer et på verdensranglisten, men ikke havde vundet en grand slam-turnering.

Hun snuppede den eftertragtede førsteplads i oktober 2010 og havde 67 uger øverst på tronen indtil januar 2012.

De efterfølgende par år blev hun en spiller på kanten af top-10, men med store stunder undervejs. Som da hun i 2014 igen nåede finalen i US Open og tabte til Serena Williams efter en svær periode på privatfronten og banen.

Wozniacki og Rory McIlroy havde i foråret sendt bryllupsinvitationerne ud, da den nordirske golfstjerne pludselig gjorde en ende på forholdet.

Den skulle danskeren lige sunde sig over, men i New York fandt hun sig selv spillemæssigt og nåede altså finalen.

At US Open var hendes foretrukne grand slam-turnering, blev atter understreget i 2016, da hun leverede et nyt stort resultatmæssigt comeback efter en krisetid.

Det år raslede hun ned ad verdensranglisten, men vendepunktet kom i New York, da hun trods en ranglisteplacering som nummer 74 nåede semifinalen i US Open.

Eksperter, der havde dømt hende færdig, så hende nu igen som en mulig grand slam-vinder. Det skulle blive til virkelighed knap halvandet år senere i Australian Open.

Intet tydede ellers på, at turneringen i januar 2018 skulle ende i karrierens største triumf, da hun i anden runde mod Jana Fett var nede med 1-5 og to matchbolde. Men alligevel kom hun tilbage og vandt.

Med den oplevelse i bagagen kunne Wozniacki spille mere frit, og hun slog sig i sin tredje grand slam-finale, hvor den daværende verdensetter, Simona Halep, ventede.

Her var rumæneren på sejrskurs i tredje sæt, men Wozniacki viste nerver af stål og endte med at vinde 7-6, 3-6, 6-4, og hun kunne smide sig i jubel på det varme underlag i Melbourne efter at have sat prikken over i'et på en stor karriere.

Nu mente kyndige tenniskendere, at det kunne blive til endnu flere grand slam-titler for danskeren, der nu igen toppede verdensranglisten, men hun kom aldrig tæt på flere.

Efter at hun led et tidligt exit i US Open samme år, fortalte hun, at hun kort forinden havde fået konstateret leddegigt. Trods medicinering var hun i perioder hårdt plaget, og foråret 2019 blev en lang fortælling om diverse skader.

En enkelt finaleplads blev det til i 2019 for Wozniacki, før hun 6. december annoncerede planerne om sit karrierestop.

Men det var ikke helbredet, der fik Wozniacki til at stoppe, understregede hun i sin farvelsalut på Instagram.

Det var drømmene om alt det, der ligger uden for tennisbanen.

Rejserne rundt i verden, ambitionerne om at oplyse om leddegigt og ikke mindst fremtiden med partneren David Lee, som Wozniacki blev gift med i juni samme år.

Og hun bandt en sløjfe på karrieren, der hvor hun nåede sportens øverste tinder med sin grand slam-titel, Australian Open.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce