Annonce
Udland

Portugal lukker for visum til iranere af sikkerhedsårsager

Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor det skulle udgøre en risiko at udstede visum til personer fra Iran.

Portugal stopper med at udstede visumtilladelser til iranske statsborgere.

Det sker af sikkerhedsmæssige årsager, oplyser Portugals udenrigsminister, Augusto Santos Silva, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvad den præcise årsag er, og hvor lang tid man ikke vil tillade iranere at rejse ind i landet.

Udenrigsminister Santos Silva afslørede visumstoppet under et udvalgsmøde tirsdag i parlamentet. Her blev han spurgt, hvorvidt Portugal var stoppet med at udstede visa til personer med iransk pas.

- Ja, det har vi suspenderet af sikkerhedsmæssige årsager. Jeg vil give en forklaring senere, men ikke offentligt, lød svaret fra Augusto Santos Silva.

- Portugal tager det meget seriøst, hvem der lukkes ind på vores territorie, sagde han videre.

Det er uvist, hvor længe iranere ikke har kunnet få visum til Portugal.

Ifølge nyhedsbureauet AP er der ikke umiddelbart noget, der tyder på en svækkelse af det generelle forhold mellem Iran og Portugal. Landene har diplomatiske forbindelser og handler med hinanden, om end ikke i stort omfang.

Efter udvalgsmødet understreger Santos Silva, at beslutningen "ikke har noget at gøre med kvaliteten af Portugals bilaterale relationer med Teheran".

- Det er en midlertidig suspendering, og vi håber at kunne udstede visa igen meget snart, siger udenrigsministeren til det portugisiske nyhedsbureau Lusa ifølge Reuters.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce