Annonce
Kolding

Positivt testresultat i Kolding Kommune: Skraldespanden fortæller selv når den er fuld

Forsøget med Big Belly - intelligente affaldsspande - i Kolding har været en succes. PR-foto
I testperioden på fire måneder har det betydet et sparet ressourceforbrug på 112 timer. Den sparede arbejdstid er i stedet blevet brugt på at samle affald i byens gader.

Kolding: Henover vinteren har Kolding Kommune testet nye intelligente affaldsspande i Kolding midtby og resultatet er positivt. Det har reduceret antallet af tømninger med 90 procent.

Som et testforsøg udskiftede by- og udviklingsforvaltningen sidste efterår 31 af de eksisterende affaldsspande på udvalgte placeringer i midtbyen med 13 intelligente skraldespande med sensorer og komprimator. Testen sluttede 31. januar og resultaterne peger i positiv retning, fremgår det af en pressemeddelelse fra kommunen.

I testperioden på fire måneder har det betydet et sparet ressourceforbrug på 112 timer. Den sparede arbejdstid er i stedet brugt på at samle affald i byens gader.

Formand for teknik- og klimaudvalget Jakob Ville glæder sig over de positive takter:

- Der er ingen tvivl om, at intelligente løsninger, hvor vi udnytter ny teknologi, er vejen frem. Det viser testforsøget med al mulig tydelighed. Jeg håber derfor, at vi i næste års budget kan finde penge til i første omgang at indkøbe testaffaldsspandene. Selv om det er en investering på en halv million kroner, viser forsøget, at der er en kort tilbagebetalingsperiode på cirka fire år i form af sparede ressourcer, siger Jakob Ville.

Annonce

Affaldet komprimeres

Affaldskapaciteten blev i testperioden udvidet fra knap 3200 liter til over 7000 liter. De nye skraldespande komprimerer affaldet og indeholder sensorer, der sender besked til driftsmedarbejderne, når de skal tømmes. Hvis pengene findes i næste års budget, skal de intelligente skraldespande designes, så de passer ind i den nye bydesignmanual.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce