Annonce
Sønderborg

PostNord Danmark Rundt får mål på Dybbøl Banke

Pressemødet foregik på Historiecenter Dybbøl Banke. Foto: Timo Battefeld
Onsdag den 12. august 2020 kommer Danmarks største cykelløb PostNord Danmark Rundt til Sønderborg for sjette gang.

Dybbøl: 126 cykelryttere vil onsdag den 12. august drøne over målstregen ved Dybbøl Mølle. Det bliver sjette gang, at cykelløbet rammer Sønderborg som målby.

- Vi er kommet til Sønderborg siden 1997, og det er fast, at vi kommer til Sønderborg af og til. Vi kommer ikke til Sønderjylland uden at være i Sønderborg. Stigningen op ad Dybbøl Banke er hårdere, end den ser ud. Den gør nas, og der er mange, der falder fra på bakken. Det er i det hele taget en etape, hvor det kommer til at gøre ondt i benene, siger løbsdirektør Jesper Worre.

Det blev præsenteret på et pressemøde på Dybbøl Banke, hvor alle fem etaper blev præsenteret. Det er 2. etape på 185 kilometer fra Ribe, som slutter i Sønderborg. 18 hold med i alt 126 cykelryttere deltager i løbet. Det glæder borgmester Erik Lauritzen (S), at cykelløbet atter kommer til Sønderborg.

- Vi er utroligt glade og stolte over, at PostNord Danmark Rundt har valgt at komme til Sønderborg igen. 2020 er præget af festlighederne, hvor vi fejrer, at vi for 100 år siden igen blev en del af Danmark. Alt, hvad der kan være med til at markere Genforeningen, er fantastisk velkommet, siger Erik Lauritzen.

Annonce
Løbet bliver sendt på tv, så vi får nogle flotte billeder af Sønderjylland. Det bliver en lille investering i forhold til den kæmpe profilering, vi får ud af det. Vi ser det som en opvarmning og generalprøve på Tour de France.

Erik Lauritzen, borgmester

Tour de France-optakt

Cykelløbet kører gennem Gråsten og efter Vester Sottrup køres på meget smalle veje omkring Sandbjerg Gods. Rundstrækningen i Sønderborg By beskrives som hård og teknisk svær. Cykelløbet har haft mål i Sønderborg i 1997, 2008, 2013 og 2016. I 2016 kørte feltet på 128 ryttere en 6,7 rundstrækning ad tre omgange i Sønderborg. Den gik fra Dybbøl Banke, Kong Chr. X's Bro, langs Nørre Havnegade og havde opløb på Dybbøl Banke. Det er samme rundstrækning, som rytterne kommer til at køre i 2020.

Løbet bliver en optakt til 2021, hvor Tour de France den 4. juli har Vejle som startby og Sønderborg som målby på tredje etape.

Er løbet i Sønderborg næste år en testrute for Tour de France i 2021?

- Det må jeg ikke sige noget om. Ruterne bliver præsenteret i første kvartal næste år, siger Jesper Worre.

Kommunal støtte

Sønderborg Kommune kommer til at stå for planlægning af blandt andet parkering. Desuden bruger kommunen omkring en halv million kroner på løbet. Pengene tages fra de i alt 20 millioner kroner, som byrådet har sat af til Tour de France i 2021.

- Desuden kommer det til at koste en del ressourcer i forvaltningen. Løbet bliver sendt på tv, så vi får nogle flotte billeder af Sønderjylland. Det bliver en lille investering i forhold til den kæmpe profilering, vi får ud af det. Vi ser det som en opvarmning og generalprøve på Tour de France, siger Erik Lauritzen.

Centerleder Bjørn Østergaard fra historiecentret og borgmester Erik Lauritzen glæder sig til at få besøg af PostNord Danmark Rundt næste år. Foto: Timo Battefeld
Løbsdirektør Jesper Worre, siddende, og Jens Kasler, eventmanager ved Danmarks Cykle Union præsenterede de fem etaper. Foto: Timo Battefeld
Cykelrytterne Daniel Lyre, Thorkild Veje og Mathias Bregnhøj var med til pressemødet. Foto: Timo Battefeld
Det er første gang, historiecentret lægger lokaler til et pressemøde for at cykelløb. Foto: Timo Battefeld
Pressefolk fra hele Danmark var mødt op til pressemødet. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce