Annonce
Trekantområdet

Postnord samler aktiviteter og tager nyt pakkedepot i Taulov i brug

Det nye depot i Taulov er på 2.145 kvadratmeter, hvoraf 1.925 kvadratmeter er til produktion og 220 kvadratmeter er til administration. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Pakkedepotet erstatter blandt andet hidtidige depoter i Kolding og Vejle og skal sikre større fleksibilitet.
Annonce

Taulov: Et 2.145 kvadratmeter stort pakkedepot indrettet til produktion og administration er nu klar til at blive taget i brug i Taulov.

Bag pakkedepotet står Postnord, der med indvielsen afløser to depoter i Kolding, et i Vejle, et brevdepot i Fredericia samt 40 procent af et depot i Ejby. Ifølge Kenneth Christensen, der er regionschef for pakkeproduktionen hos Postnord, giver det en række fordele, at samle disse på én adresse.

- Med en strategisk god placering tæt på Taulov Pakkecenter, sikrer det nye depot et bedre flow, færre håndteringer og større fleksibilitet, når der omdeles pakker til borgere i trekantområdet, forklarer Kenneth Christensen i en pressemeddelelse.


Covid-19 har været en enorm booster for danskernes nethandel og pakkemængderne er på kort tid steget markant, og det ser ud til at holde ved.

Kenneth Christensen, regionschef for pakkeproduktionen Postnord


Det nye depot ligger på Stakkesvang 35 – få hundrede meter fra Taulov Pakkecenter, hvor pakkerne sorteres, inden de køres til det nye depot. Herfra kommer pakkerne i biler og tages med på de daglige ruter til hele Trekantområdet.

- Covid-19 har været en enorm booster for danskernes nethandel, og pakkemængderne er på kort tid steget markant, og det ser ud til at holde ved. Derfor er vi glade for at flytte ind i vores nye store depot i Taulov, hvor vi har kapaciteten til at håndtere de mange pakker og et godt udgangspunkt for at give vores kunder en god oplevelse, når de skal have leveret pakker med Postnord, siger Kenneth Christensen.

170 medarbejdere får arbejdsplads på depotet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce