Annonce
Haderslev

Potentielle æreshertuger kom ind med firetoget

Signe Plenge og Randi Helding er glade for at de har fået havefestivalen og fællesskabet til at gro i en grad, så det har sat Haderslev på landkortet. Foto: Jacob Schultz
Signe Plenge og Randi Helding (hidtil kendt som Randi Wael) har for alvor sat Haderslev på landkortet i forbindelse med Kløften Havefestival. Forleden var de i København for at fortælle om den spontane ide, der nu er vokset til et megakoncept.
Annonce

HADERSLEV: Der er ikke langt fra tanke til handling for Signe Plenge og Randi Helding (hidtil kendt som Randi Wael). Det står klart for de fleste haderslevere, efter duoens arbejde med at stable Kløften Havefestival på benene.

Forleden ville TV2 i Go'aften Danmark fortælle om Kløften Havefestival, og det indebar, at de festlige damer skulle have noget af havefestivalens merchandise bragt til København inden klokken 16.30 samme dag.

Randi efterlyste straks kørelejlighed til varerne i Facebookgruppen, Kløften Havefestival, der i skrivende stund tæller 7962 medlemmer, men der skete ikke lige så meget. Ved middagstid lød beskeden i gruppen derfor således:

"Problemet er løst - vi tager ski' turen til København, Signe og jeg!

- Ja, vi kom bogstavelig talt ind med firetoget. Jeg tog toget fra Rødekro, og Randi tog sin bil, og så mødtes vi ved indgangen til Tivoli. Vi var i studiet seks minutter før, vi skulle på, og så syntes journalisten, vi var i god tid, griner Signe Plenge, der er 47 år. Det troede hun også hun var sidste år, indtil hendes kæreste mindede hende om, at hun kun fyldte 47 år, da hun for et par uger siden fyldte år, fordi hun kun var 46 år.

- Jamen, det er fordi jeg har haft gang i så mange ting, jeg elsker at være der, hvor fællesskaber spirer og gror, og det gør det her, siger Signe Plenge, der også er formand for Mountainbikeklubben HMIF-MTB, der sidste år blev kåret til Danmarks bedste cykelklub.

De damer

Randi Helding, 48 år, er direktør i Stanley Bet Danmark og har ansvaret for en halv snes medarbejdere. Hun er mor til tre: en pige på 11 år og to drenge på 22 og 24. Hun har boet i Haderslev i 17 år, og deltog i 2019 i sin første Kløften Festival.

Signe Plenge, 47 år, er jordemoder i et lægehus i Aabenraa. Hun er mor til tre drenge på 13, 18 og 21 år. Hun har boet i Haderslev siden 2001, og har i mindst 15 år deltaget i Kløften Festival.

De to kvinder bag Kløften Havefestival kender hinanden fra sidelinjen i HFK, hvor deres drenge spillede fodbold. Havefestivalen har styrket deres venskab, og de er både ens og forskellige.

Havefestivalen finder sted lørdag den 27. juni 2020 fra klokken 12. Se mere på havefestivalens Facebookside. Den dag forventer de to initiativtagere at sætte gang i festlighederne og køre rundt med lastbilen med musik frem til 16.30, hvor de tager til hver sin havefest. Randi hjemme hos sig selv, hvor et hav af kvinder har sat gang i festen, og Signe hos en nær veninde på Drosselvej.

Annonce

Fin titel

Hendes "partner in crime" i forbindelse med Kløften Havefestival, Randi Helding, hidtil kendt som Randi Wael er 48 år, også hun synes, slutfyrrene er som ens anden ungdom, og i samarbejdet supplerer de hinanden på smukkeste vis: Signe er god til det med foreningslivet, tjek på kommunen, institutioner med mere, mens Randi buldrer derudad og bruger og "misbruger" sit netværk og sætter sine kommercielle erfaringer i spil i forhold til Kløften Havefestival.

Hun lægger ikke skjul på, at arbejdet med havefestivalen har været ren balsam under coronakrisen, hvor hendes job som direktør i spillevirksomheden Stanley Bet har været udfordrende på en anden måde, idet, man ikke har kunnet spille på ret meget. Men Randi har brugt tiden på at reflektere og fundet ud af, at det nu var tid til at springe ud med sit pigenavn Helding.

- Jeg har sjældent haft det så godt som nu, og det var noget jeg havde tænkt meget over, men nu faldt det naturligt at sige farvel til Wael, som er min børns far efternavn, altså min eksmands. Jeg ved godt, det vil tage mindst 15 år før folk holder op med at kalde mig Randi Wael, ler Randi.

Både Randi og Signe kalder sig tilflyttere, selv om de har boet i Haderslev i henholdsvis 17 og 19 år, og da snakken falder på, at de foreslås indstillet som æreshertuger bliver der lidt stille:

- Jeg må indrømme, at jeg ikke helt ved, hvad der skal til, men det lyder da helt vildt, at der er nogen, der synes, vi kunne være emne til det. Det lyder meget flot, siger Signe Plenge, og smager lidt på titlen.

- Det er da et kæmpekodus, en ære, at folk tænker sådan om os, men vi er jo bare os selv, jeg ved ikke helt, hvad det indebærer at være æreshertug eller hvordan man gør sig fortjent til titlen. Havefestivalen er jo vokset som et fællesskab, siger Randi Helding, der stadig øver sig på, at bruge sit nye gamle efternavn.

- Hvis bare det bliver sammen med Randi, så kan jeg sagtens finde ud af det, griner Signe Plenge.

De driftige damer er lidt usikre på, hvad det eventuelt ville indebære, at blive kåret til æreshertuger, men det kan kun gå godt med et Fuglsang i hånden. Foto: Jacob Schultz
Hvis bare det er sammen med Randi (siddende), så har Signe (vist nok) ingen problemer med at blive æreshertug. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce