Annonce
Haderslev

Pothoveder påkaldte sig opmærksomhed

Pot, de tørrede topskud fra hampplanten, blev fundet i små mængder hos en lokal 20-årig mand, da han blev visiteret på Nederbyvænget. Han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Arkivfoto: Larz Grabau

HADERSLEV: En beboer bemærkede tirsdag formiddag, at der sad tre personer og røg hash i en bil på Nederbyvænget. En politipatrulje fik kontakt til de tre ved 10-tiden. De blev visiteret.

Den ene havde 0,2 gram pot samt en kniv på sig. Den 20-årige lokale mand blev sigtet for de to forhold. I bilen sad også en 33-årig mand fra Aabenraa samt en 24-årig mand uden officiel adresse. De blev ikke sigtet for noget.

I den samme gade blev der begået et indbrud tirsdag mellem klokken 5.30 og 11.06. Et glas i hoveddøren blev knust. Der blev stjålet en Playstation, portvin og en mobiltelefon.

– Har det nogen forbindelse til hashrygerne?

– Det kan jeg ikke udtale mig om, siger politikommissær Kristian Harbo Sørensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce