Annonce
Varde

Poul Erik Bech modtager kulturpris: - Jeg håber kunsten vil gå i blodet på folk

- I dag er det primært min søn, der står for driften af de mange aktiviteter, vi har i Varde. Jeg er selvfølgelig med på sidelinjen, siger Poul Erik Bech, der glæder sig til snart at kunne byde borgere og turister velkommen til den seneste aktivitet, Varde Garten. Foto: Malene Wonsbek

Det er en følelsesmæssig tilknytning til byen, der får Poul Erik Bech til at blive ved med at investere i hjembyen.

Varde: Poul Erik Bech kommer selv fra et hjem, hvor kunst ikke prægede hverdagen. Da han som 21-årig flyttede fra Varde til København for at arbejde i Handelsbankens hovedafdeling, meldte han sig ind i en kunstklub.

- Jeg kendte ingen og tænkte, at jeg skulle opbygge et netværk. Derfor meldte jeg mig ind i en kunstklub. Det kunne lige så godt have været alle mulige andre foreninger eller klubber, for jeg anede ikke noget om kunst. I dag kan jeg slet ikke undvære kunsten. Den er gået i blodet på mig, og det håber jeg også, den vil gøre på Varde-borgerne, forklarer den 70-årige prismodtager.

Annonce

Hvorfor Varde?

- Jeg er rigtig glad for at modtage kulturprisen. Det betyder, at der skabes positiv interesse for de aktiviteter og det arbejde, som vi har igangsat. Men er det ikke sådan, at det, vi hver især gør, udspringer af ens egen interesse? For mig er det en glæde og en interesse, jeg gerne vil dele med mange flere, forklarer han og tilføjer:

- Især min søn, Michael, har drillet mig med mine relationer til Varde. "Far, tænk hvis du havde investeret alt det her i København?" Men Varde er den by, der i min mest sensitive periode af mit liv - min ungdom - havde størst betydning for mig. Jeg har gået i skole i Varde, og her mødte jeg min kone, Ketty. Til marts er det 50 år siden, jeg viste hende, hvordan hun skulle holde på et bordtennisbat. I dag har jeg svigermor og rigtig gode kammerater i Varde, forklarer Poul Erik Bech, der har svært ved at forklare følelseslivet med rationale.

Det glæder ham, at Michael nu også har fået interessen for Varde, ikke mindst når det gælder arbejdet med bevaring af bygningskulturarven og Varde Garten.

- Jeg flyttede fra Varde som 21-årig. Nogen gang bliver det, du har på afstand, måske endnu større og smukkere i din bevidsthed. Jeg har aldrig tabt interessen for Varde.

Kunst eller nye toiletbygninger?

Ved at placere kunst i de offentlige rum får endnu flere glæde af den. Også folk, der ikke er kunstinteresserede, lægger mærke til skulpturerne. De forholder sig til den og har også en mening om den. Den kunstneriske påvirkning er Poul Erik Bech selv blevet afhængig af, og den vil han gerne give videre.

- Jeg er helt bevidst om, at kunst deler vandene. Jeg er ikke sart og bliver hverken sur eller tvær, hvis mine aktiviteter bliver kritiseret. For nylig læste jeg, at der var en, som syntes, at kommunen hellere skulle bruge penge på en offentlig toiletbygning i Oksbøl end på at betale de penge, det koster at opstille kunstværkerne. Og så får jeg altså bobler i maven af morskab. Tak skæbne, så er vi godt nok langt fra hinanden, men det er helt fint, tilføjer Poul Erik Bech, der garanterer, at han på ingen måde er færdig med at investere i sin hjemby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce