Annonce
Sydjylland

Poul Halberg 60 år: Manden bag de mange danseballader

Guitarist og sanger Poul Halberg har budt mange danskere op til dans. Fredag den 12. april fylder han 60 år. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Hans sange har budt danskerne op til dans og fået børn til at tænke på sommerferie. Fredag den 12. april fylder den danske musiker Poul Halberg 60 år.

Vi er mange, der kan synge med på "Magi i luften" eller "Jeg vil la' lyset brænde". Og det er de færreste af os, der kan lytte til de to ballader uden at sætte vores ben på dansegulvet til en god fest.

Fredag den 12. april kan musikeren bag balladerne, Poul Halberg, fejre sin 60-års fødselsdag.

Som 18-årig droppede han ud af sin uddannelse og satsede i stedet alt på en karriere som musiker og komponist. I starten af 1980'erne dannede han sammen med sangerinden Mona Larsen popgruppen "Halberg Larsen". Duoen slog for alvor igennem i 1983 med LP'en "Transit", der solgte 40.000 eksemplarer. Sangen "Magi i luften" fra samme LP blev en sand landeplage.

Gruppen blev opløst i 1985. Men få år senere indgik Halberg i en ny popsucces, da han sammen med blandt andre Maria Bramsen og Caroline Henderson blev en del af bandet "Ray Dee Ohh". Bandet udgav flere hits. Herunder "Mandags-stævnemøde" og "Jeg vil la' lyset brænde".

Annonce

Sange til Lis og Bamse

Poul Halberg har foruden sine egne grupper skrevet sange til Lis Sørensen og Bamse. Ligeledes har han komponeret sommerhittet "Sommersummarum" til DR's sommerferieprogram af samme navn samt skrevet musik til børnefilmen "Flyvende Farmor".

I dag turnerer Halberg landet rundt og spiller et håndplukket repertoire af sange fra sin lange karriere med bandet "Halberg & Friends".

Privat har han siden 1981 været gift med sin kone Jette, som han har børnene Marie og Thomas med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce