Annonce
Sydjylland

Poul Halberg 60 år: Manden bag de mange danseballader

Guitarist og sanger Poul Halberg har budt mange danskere op til dans. Fredag den 12. april fylder han 60 år. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Hans sange har budt danskerne op til dans og fået børn til at tænke på sommerferie. Fredag den 12. april fylder den danske musiker Poul Halberg 60 år.

Vi er mange, der kan synge med på "Magi i luften" eller "Jeg vil la' lyset brænde". Og det er de færreste af os, der kan lytte til de to ballader uden at sætte vores ben på dansegulvet til en god fest.

Fredag den 12. april kan musikeren bag balladerne, Poul Halberg, fejre sin 60-års fødselsdag.

Som 18-årig droppede han ud af sin uddannelse og satsede i stedet alt på en karriere som musiker og komponist. I starten af 1980'erne dannede han sammen med sangerinden Mona Larsen popgruppen "Halberg Larsen". Duoen slog for alvor igennem i 1983 med LP'en "Transit", der solgte 40.000 eksemplarer. Sangen "Magi i luften" fra samme LP blev en sand landeplage.

Gruppen blev opløst i 1985. Men få år senere indgik Halberg i en ny popsucces, da han sammen med blandt andre Maria Bramsen og Caroline Henderson blev en del af bandet "Ray Dee Ohh". Bandet udgav flere hits. Herunder "Mandags-stævnemøde" og "Jeg vil la' lyset brænde".

Annonce

Sange til Lis og Bamse

Poul Halberg har foruden sine egne grupper skrevet sange til Lis Sørensen og Bamse. Ligeledes har han komponeret sommerhittet "Sommersummarum" til DR's sommerferieprogram af samme navn samt skrevet musik til børnefilmen "Flyvende Farmor".

I dag turnerer Halberg landet rundt og spiller et håndplukket repertoire af sange fra sin lange karriere med bandet "Halberg & Friends".

Privat har han siden 1981 været gift med sin kone Jette, som han har børnene Marie og Thomas med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce