Annonce
Haderslev

Poulin Band spiller på Månen

Poulin Band spiller både blues og jazz, når der 22. februar er frokostjazz på Månen. PR-foto

Haderslev: Lørdag 22. februar kl. 13-15.30 præsenterer Haderslev Jazzklub frokostjazz på Månen med Poulin Band.

Nils Poulin er et fyrtårn på den danske blues scene. Arven fra årene med bluesikonet Peter Thorup fornægter sig ikke. Sammen dannede de makkerpar inden Peter Thorups alt for tidlige død. Senere dannede Nils Poulin sammen med Wili Jønsson og Søren Berlev fra Gasolinbandet De Lidt Brugte.

Med sig i Poulin Band har han nu Jens Bech, der var guitarist i det for længst opløste Aarhus-band Mani.

En fast og sikker puls i bandet sørger Lasse Christensen og Nis Junker Kjær for. Førstnævnte er kendt for mange års hærgen i Esbjergs musikmiljø og sit samarbejde med Gasolins Søren Berlev. Sidstnævnte var en del af det blomstrende musikmiljø i Haderslev i 90'erne og passer nu kedlerne i både Mawic og Poulin Band.

Jesper Agerschou optræder også med Poulin Band. Han forbindes oftest med Frede Fup, med hvem han fortsat danner duo.

Sammen udgør den lille flok musikere en sammenspillet enhed, der er klar med livemusik i form af blues og soul fra John Lee Hooker og Muddy Waters over Alexis Korner og Peter Thorup til Little Feat og ikke mindst Poulins egne originale kompositioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce