Annonce
Udland

Præsident Macron bebuder ny nedlukning af Frankrig i tv-tale

Christian Hartmann/Reuters
- Virusset er i omløb i en fart, som overgår selv de mest pessimistiske forudsigelser, siger Macron.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at Frankrig lukker ned igen fra fredag for at bremse spredningen af coronavirus.

De nye restriktioner, der vil være gældende frem til 1. december, betyder, at folk skal blive i deres hjem - medmindre de skal foretage basale og nødvendige indkøb, skal have lægehjælp eller udnytte deres daglige tilladte motionstime i det fri.

Franskmændene vil kunne gå på arbejde, hvis deres arbejdsgiver siger, at det er umuligt for dem at arbejde hjemme. Samtidig vil der blive stoppet for rejser mellem de forskellige regioner.

I modsætning til nedlukningen af samfundet i marts og april vil de fleste skoler forblive åbne, siger Macron, som holdt en tv-tale onsdag aften.

- Virusset er i omløb i en fart, som overgår selv de mest pessimistiske forudsigelser, understreger han.

Macron siger, at begravelser vil kunne gennemføres under nedlukningen, og at folk kan besøge pårørende på plejehjem.

- Som vores nabolande er vi stærkt trængt af denne pludselige acceleration. Vi er alle i samme position - overvældet af en anden bølge, som vi ved bliver sværere og mere dødelig end den første.

Frankrig registrerede tirsdag 523 nye dødsfald blandt coronasmittede - det højeste antal siden april. Der er i alt registreret over 35.000 coronarelaterede dødsfald i Frankrig.

Antallet af nye smittetilfælde skal bringes ned fra omkring 40.000 dagligt til 5.000 dagligt, siger den franske præsident.

Nedlukningerne tidligere på året var effektive over for epidemien, men coronavirusset begyndte at blive spredt igen, da restriktioner blev ophævet den 11. maj, og folk atter samledes i skoler, på universiteter, i barer og på restauranter.

På hospitalerne er der bekymring for masseindlæggelser.

Op mod 1,2 millioner mennesker har fået påvist smitte i Frankrig.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Kolding For abonnenter

Maskinvirksomhed fik stjålet minigravere til 900.000 kroner: Klippede hegn i stykker og brugte træpaller som rampe

Sønderborg

Påkørt af elcykel: 55-årig svært tilskadekommen kvinde fløjet til Odense

Esbjerg

Dummere end politiet tillader: Eftersøgt mand gjorde sig uheldigt bemærket

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Navne

Så er det nye byråd på plads: Se, hvem der fik hvilke poster

Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Sønderborg For abonnenter

Socialudvalg siger nej til nødplan i hjemmeplejen

Annonce