Annonce
Kolding

Præsidentvalg i Kolding Kommune?

Annonce

Læserbrev: Hvem siger at kommunalpolitik er kedeligt? Ikke i Kolding i hvert fald. De mange kandidater, der melder sig på banen til det kommende kommunalvalg, er et udtryk for, at der er masser af udfordringer i Kolding Kommune, og at den måde, kommunen er blevet ledet på, ikke er god nok.

Jeg hilser alle kandidater velkommen og glæder mig til en spændende valgkamp. Jeg håber dog, at valgkampen kommer til at handle om reel politik og ikke blot om personer. Lige nu har JydskeVestkysten travlt med at få det til at handle om en præsidentvalgkamp mellem Villy Søvndal og Eva Kjer Hansen. Politik er mere end personer og er større end enkeltpersoner; for eksempel Kolding Kommunes fremtid.

Det er naturligvis vigtigt at have stærke, dygtige kandidater, men det er endnu vigtigere at finde ud af, hvad kandidaterne vil med kommunen. Det er et problem, hvis individuelle politiske ambitioner kommer til at stå over politisk substans.

Med lidt over et år til valget er alle partier ved at positionere sig. Der er kamp om den attraktive borgmesterstol og de 25 pladser i byrådet. Heldigvis er borgerne ikke nemme at narre. De gennemskuer, hvis noget er lidt for smart. Min opfordring er blot, at det er nu, vi har muligheden. Muligheden for at ændre noget, hvis vi ikke er tilfredse. Muligheden for at lytte, snakke og debattere om fremtidens Kolding Kommune, og hvad det er for en kommune, vi vil bo i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce