Annonce
Aabenraa

Præst flytter syd for grænsen: Det bliver bare så godt

Mai-Brit Josephsen Knudsen holder afskedsgudstjeneste i Varnæs Kirke søndag den 19. januar klokken 10.00. Privatfoto
Det bliver fremover Helligåndskirken i Flensborg, der får glæde af Mai-Britt Josephsen Knudsens færdigheder på prædikestolen.

Varnæs: På søndag klokken 10.00 er der afskedsgudstjeneste i Varnæs Kirke. Sognepræst Mai-Britt Josephsen Knudsen har besluttet sig for at hive teltpælene op, og forklaringen er såmænd meget enkel.

- Jeg har fået nyt arbejde, og derfor stopper jeg i Varnæs, siger Mai-Britt Josephsen Knudsen.

Den nu snart forhenværende præst i Varnæs kan se tilbage på lidt over tre år i sognet, og det har været nogle gode år.

- Jeg har haft tre gode år i Varnæs, og det bliver vemodigt at forlade stedet. Der har været et velfungerende menighedsråd, og folk i sognet har været flinke og rare, siger den 45-årige Mai-Britt Josephsen Knudsen.

Annonce
Jeg glæder mig bare så meget, og det bliver godt. Det kan jeg mærke.

Mai-Britt Josephsen Knudsen, sognepræst

Glæder sig helt vildt

Selv om det bliver vemodigt for Mai-Britt Josephsen Knudsen at forlade Varnæs, så fornemmer man også hurtigt, at hun glæder sig meget til at flytte syd for grænsen.

- Jeg kunne godt tænke mig at komme til en stor by, og så ved jeg jo, at Flensborg også er en skøn by, siger Mai-Britt Josephsen Knudsen, der flytter i en præstebolig i Flensborg sammen med sine to yngste sønner, mens den ældste søn bor i Odense, hvor han studerer.

At skifte Varnæs ud med en by som Flensborg, der har omkring 100.000 indbyggere, er ikke noget, der giver Mai-Britt Josephsen Knudsen søvnløse nætter.

- Jeg er egentlig ikke nervøs for noget, men der vil selvfølgelig komme nogle udfordringer. Jeg er ikke verdensmester til at tale tysk, så her er der plads til forbedringer. Men jeg glæder mig bare så meget, og det bliver godt. Det kan jeg mærke, siger Mai-Britt Josephsen Knudsen.

Mai-Britt Josephsen Knudsen bliver indsat i Helligåndskirken i Flensborg søndag den 2. februar klokken 14.00.

Felsted overtager

Den ledige præstestilling i Varnæs Sogn vil nu blive slået op om ganske kort tid, og provst Kirsten Sønderby håber, at en ny præst i Varnæs kan blive indsat omkring 1. juni.

I mellemtiden bliver det præst Maria Theresia Treschow-Kühl fra Felsted Sogn, der også vil gå på prædikestolen i Varnæs Kirke, og provsten vil også hjælpe til.

- Jeg vil tage tage mig af konfirmanderne noget af tiden og skal også konfirmere dem. Det glæder jeg mig til, siger Kirsten Sønderby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Sønderborg

Præster havde håbet på åben kirke i påsken

Annonce