Annonce
Aabenraa

Præst flytter syd for grænsen: Det bliver bare så godt

Mai-Brit Josephsen Knudsen holder afskedsgudstjeneste i Varnæs Kirke søndag den 19. januar klokken 10.00. Privatfoto
Det bliver fremover Helligåndskirken i Flensborg, der får glæde af Mai-Britt Josephsen Knudsens færdigheder på prædikestolen.

Varnæs: På søndag klokken 10.00 er der afskedsgudstjeneste i Varnæs Kirke. Sognepræst Mai-Britt Josephsen Knudsen har besluttet sig for at hive teltpælene op, og forklaringen er såmænd meget enkel.

- Jeg har fået nyt arbejde, og derfor stopper jeg i Varnæs, siger Mai-Britt Josephsen Knudsen.

Den nu snart forhenværende præst i Varnæs kan se tilbage på lidt over tre år i sognet, og det har været nogle gode år.

- Jeg har haft tre gode år i Varnæs, og det bliver vemodigt at forlade stedet. Der har været et velfungerende menighedsråd, og folk i sognet har været flinke og rare, siger den 45-årige Mai-Britt Josephsen Knudsen.

Annonce
Jeg glæder mig bare så meget, og det bliver godt. Det kan jeg mærke.

Mai-Britt Josephsen Knudsen, sognepræst

Glæder sig helt vildt

Selv om det bliver vemodigt for Mai-Britt Josephsen Knudsen at forlade Varnæs, så fornemmer man også hurtigt, at hun glæder sig meget til at flytte syd for grænsen.

- Jeg kunne godt tænke mig at komme til en stor by, og så ved jeg jo, at Flensborg også er en skøn by, siger Mai-Britt Josephsen Knudsen, der flytter i en præstebolig i Flensborg sammen med sine to yngste sønner, mens den ældste søn bor i Odense, hvor han studerer.

At skifte Varnæs ud med en by som Flensborg, der har omkring 100.000 indbyggere, er ikke noget, der giver Mai-Britt Josephsen Knudsen søvnløse nætter.

- Jeg er egentlig ikke nervøs for noget, men der vil selvfølgelig komme nogle udfordringer. Jeg er ikke verdensmester til at tale tysk, så her er der plads til forbedringer. Men jeg glæder mig bare så meget, og det bliver godt. Det kan jeg mærke, siger Mai-Britt Josephsen Knudsen.

Mai-Britt Josephsen Knudsen bliver indsat i Helligåndskirken i Flensborg søndag den 2. februar klokken 14.00.

Felsted overtager

Den ledige præstestilling i Varnæs Sogn vil nu blive slået op om ganske kort tid, og provst Kirsten Sønderby håber, at en ny præst i Varnæs kan blive indsat omkring 1. juni.

I mellemtiden bliver det præst Maria Theresia Treschow-Kühl fra Felsted Sogn, der også vil gå på prædikestolen i Varnæs Kirke, og provsten vil også hjælpe til.

- Jeg vil tage tage mig af konfirmanderne noget af tiden og skal også konfirmere dem. Det glæder jeg mig til, siger Kirsten Sønderby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];