Annonce
Navne

Præstepar venter sig i det nye år

Trine og Søren Lydeking Pedersen, da de viste den nyrenoverede præstegård frem i marts. Arkivfoto: Martin Ravn

I december sidste år blev præsterne fra Ansager/Skovlund og Agerbæk/Vester Starup gift, næste år bliver familien større.

Ansager/Skovlund/Agerbæk: I marts flyttede de to præster Trine Lydeking Pedersen (35) og Søren Lydeking Pedersen (34) ind i deres fælles hjem - den nyrenoverede præstegård i Ansager. Til marts 2019 ventes en ny beboer til præstegården, for parret venter deres første fælles barn.

- Det er en glæde, at vi kan få et barn, og vi glæder os over, at familien bliver lidt større, siger Trine Lydeking Pedersen, der er præst i Ansager og Skovlund sogne.

Der er allerede børn i hjemmet, for Søren Lydeking Pedersen, der er præst i Agerbæk og Vester Starup Sogne, har to drenge, som bor ved dem hver anden uge.

- De glæder sig også til at være storebrødre, fortæller Trine Lydeking Pedersen, som går på barsel den 20. januar.

I hendes fravær kommer der en barselsvikar, hvem er endnu ikke afgjort, da ansøgningsfristen udløber den 17. december, men præsten er så småt ved at gøre det klar, hun kan.

- Jeg har lavet en mappe med ting, der skal overtages, det er alle de ting, der er planlagt til næste år, som jeg ikke kan tage mig af, som dåb, vielser og konfirmander, siger hun, der ser frem til juletiden:

- Jeg glæder mig til julen, det er en travl og sjov tid at være præst.

Annonce

Lydeking Pedersen

Søren Lydeking Pedersen, 34 år, præst i Vesterstarup og Agerbæk sogne siden januar 2014.Trine Lydeking Pedersen, 35 år, præst i Skovlund og Ansager sogne siden oktober 2015.

Parret blev gift den 22. december 2017.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce