Annonce
Aabenraa

Præster satte drager op over en våd menighed

Sognepræst Tine Baarts Andsager spænede af sted alt, hvad remmer og præstekjole kunne holde, for at få sin drage i luften, og det blev ikke noget problem. Vinden, der kom ind fra fjorden, tog hurtigt fat under den og løftede den op over pinsegudstjenesten. Foto: Ludvig Dittmann
Årets pinsegudstjeneste på Sønderstrand blev en våd og blæsende affære. Men sådan er livet jo også - der er ikke altid solskin og medvind, selv om det ville være skønt.

Aabenraa: - Det er sådan en hyggelig tradition, så det vil jeg ikke gå glip af.

Og så skridtede den ældre kvinde ellers over Kystvej og satte målrettet kurs mod Sønderstrand og årets pinsegudstjeneste. I regntøj og med et siddeunderlag stikkende op af den bugnende rygsæk. Hun havde læst den rigtige vejrudsigt.

Hyggen blev det nu så som så med. Dansede pinsesolen, opdagede de mange udendørs kirkegængere det ikke, for de grå skyer hang i vejen. Det silede ned under hele gudstjenesten, der ellers i år var garneret ikke bare med gospel, men også med både højmessekor og børnekor.

Men sådan er livet jo. Det er ikke solskin og medvind, det hele, og for de fire sognepræster, der igen i år stod bag den udendørs gudstjeneste - Anke Krauskopf, Tine Baarts Andsager, Eva Wive Løbner og Jørgen Jørgensen - var det såmænd ganske fint med i hvert fald vinden, der stod ind over stranden fra fjorden.

Annonce
Vinden er et stærkt og dynamisk symbol på Guds kraft. Gud blæste jo også luft ind i næseboret for at give mennesket liv.

Anke Krauskopf, sognepræst

Vind og Helligånd

- Hvor mange midaldrende præster skal der til for at sætte en drage op, lød det fra Andsager og Løbner, der selv gav svaret, da de kort efter fik sus i præsteskørterne, mens de løb af sted gennem sandet med hver deres hvide drage. Hurtigt fik Andsager sin i vejret, Løbner måtte løbe lidt længere.

Bundet godt fast til højttalerne flagrede de hvide drager over hele gudstjenesten. Som en understregning af pinseberetningen, hvor Helligåndens komme beskrives som en kraft, der lød som "et kraftigt vindstød".

Og som et symbol på, at selv om vi er frie væsner, så er vi stadig bundet. Et tema, Jørgen Jørgensen tog fat i, da han holdt den danske del af dagens prædiken.

- Med mindre, man er alene som Robinson Crusoe på en øde ø, så kan man ikke være helt fri. Man må tage hensyn til hinanden, forklarede sognepræsten, der også så dragens snor som vores forbindelse til Gud:

- Vi er frie i luften, men Guds tilstedeværelse er der hele tiden, og vi skal tro på, at den Gud, der har os i en snor, er god.

Sejlet var utæt

Mens Jørgen Jørgensen med anstand sad og blev gennemblødt, mens han ventede på at komme til, var ikke alle så vedholdende. For det sejl, der ellers blev spændt ud over menigheden i den anden fællessalme, "Spænd over os dit himmelsejl", viste sig ikke at være vandtæt.

Sognepræsten glædede sig dog over, at så mange trods alt holdt stand.

- Der var en, der var så venlig at spørge, hvad der sker, når det regner på præsten. Det enkle svar er: Så bliver han våd. Jeg synes, det er sejt, at vi er så mange mennesker trods det her vejr. For det er vist ikke kun den største friluftsgudstjeneste i Danmark i år, det er vist også den vådeste.

Vind og luft er noget af det, der bliver brugt som symboler på Helligånden, så derfor blev der ved friluftsgudstjenesten på Sønderstrand sat to hvide drager op. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce