Annonce
Kolding

Praksischef: Udeblivelser er et problem for nogle læger

Frank Ingemann Jensen, praksischef i Region Syddanmark, fortæller, at der ikke bliver ført statistik med udeblivelser, men at han oplever, der er nogle læger, der føler, at udeblivelser er et problem. Arkivfoto: Anders C. Østerby

Kolding: Det er ikke et enestående tilfælde, at Lægeklinikken Kolding oplever mange udeblivelser. Regionen har da også en fornemmelse af, at det er et problem for visse læger, at patienterne pjækker fra lægebesøget.

- Det er ikke noget, vi har systematisk viden om, men samtidig er det dog noget, som vi fornemmer, at nogle læger oplever som et problem, siger Frank Ingemann Jensen, praksischef i Region Syddanmark.

I og med at der ikke bliver ført systematisk statistik på, hvor mange udeblivelser lægerne er udsat for, kan Frank Ingemann Jensen ikke komme med et konkret bud på, hvor stort problemet er.

- Eksemplet med Lægeklinikken Kolding viser dog, at det er et irritationsmoment, og der er nogen, der er generet af udeblivelser, siger Frank Ingemann Jensen.

- Men for det meste har lægen alligevel noget fornuftigt at lave, og typisk varer en konsultation også kun 10-15 minutter. Men det er da irriterende alligevel, siger han.

Annonce

Ikke stort omfang

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Syddanmark, Jørgen Skadborg, mener dog ikke, at problemet er særlig stort.

- Jeg synes ikke, omfanget er så stort, at det generelt er et problem for lægers drift. Læger har også så travlt, at hvis der en gang i mellem er nogen, der udebliver, så har vi nok at lave. Men det er selvfølgelig træls, hvis det har blokeret vores kalender, siger Jørgen Skadborg.

Formanden, der selv er praktiserende læge, mener, det er underligt, at folk ikke kan finde ud af at melde afbud.

- Samtidig må man så konstatere, at de, der udebliver, ofte har psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Det er en del af deres sygdom, at de ikke kan finde ud af at bruge den slags tilbud på en ordentlig måde. Så tit siger det noget om patienterne, mener Jørgen Skadborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce