Annonce
Sønderborg

Pres på Historiecenter: Skal betale 760.000 kroner tilbage

Historiecenter Dybbøl Banke skylder 760.000 kroner, som centret ikke kan betale tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Arkivfoto: Claus Thorsted
Historiecenter Dybbøl Banke får eftergivet 90 procent af et lån på 7,6 millioner kroner, men skal betale 760.000 kroner tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Borgmester går ind i sagen.

Dybbøl: I 2007 stod Historiecenter Dybbøl Banke klar med en ny soldaterby og en rekonstrueret skanse. Et projekt til 7,6 millioner kroner, som blev betalt af Arbejdsmarkedets Feriefond. Centret opfattede pengene som en donation, der aldrig skulle betales tilbage.

Men for to år siden kom der krav om, at lånet skulle betales tilbage for en lang række kulturinstitutioner. Beskæftigelsesministeriet har nu besluttet, at eftergive lån for 710 millioner kroner. For Historiecenter Dybbøl Banke betyder det, at 10 procent af lånet skal betales tilbage.

- Vi kan jo ikke betale det tilbage, vores økonomi er i forvejen presset. Vi kan ikke afsætte nok penge til vedligehold, så der skal søges andre løsninger. Jeg må indrømme, jeg er fortørnet på ministeriet lige nu, siger centerleder Bjørn Østergaard.

Centret kan vælge at betale 760.000 kroner tilbage eller konvertere det til et reelt lån med en løbetid på 25 år og en rente på fem procent.

- Lige nu ved vi ikke helt, hvad vi skal gøre. Dengang gik pengene til at bygge skansen og baraklejren, som er blevet en stor succes. Det er det, gæsterne kan lide. Dengang kaldte de det et lån, som blev forlænget, så længe vi ikke lukkede. I tilfælde af lukning, skulle det betales tilbage, siger Bjørn Østergaard.

Centret har et besøgstal på omkring 50.000 i året og ønsker at udvide, så endnu flere kan høre historien om 1864 på Dybbøl Banke.

- Selvfølgelig skal vi arbejde videre med udvidelsen. Det er den eneste vej frem. Vi skal udvikle Dybbøl Banke, det er det, vi er her for. Det skal ministeriet ikke ødelægge, siger Bjørn Østergaard.

Annonce

Arbejdsmarkedets Feriefond

46 kulturinstitutioner har fået knap 800 millioner, og der eftergives knap 710 millioner. Hver tredje låntager får afskrevet lånet fuldt ud. Resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent.

Handicap- og kulturinstitutioner, der med den nye model fortsat har en restgæld efter afskrivning, har to valgmuligheder. Enten kan man betale den resterende hovedstol fuldt ud, eller også kan man vælge at overgå til et nyt lån over 25 år med to procent rente.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Borgmester bakker op

Borgmester Erik Lauritzen (S) tog sagen op på et gruppeformandsmøde blandt byrådets partier tirsdag aften.

- Historiecentret er en vigtig institution for Sønderborg Kommune. Det er en attraktion af de stærke, og jeg tænker, at vi som kommune har stor interesse i, at de ikke kommer i uføre. Jeg vil anbefale, at vi støtter op i første omgang for at få ændret den beslutning, siger Erik Lauritzen.

Han vil også gå i dialog med historiecentrets bestyrelse.

- Jeg bliver da lidt rystet, for vi kan da ikke forestille os, at historiecentret ikke skal fortsætte. Derfor vil jeg anbefale, at vi går i dialog med bestyrelsen om, hvordan kan vi hjælpe i den akutte situation og i fremtiden, siger Erik Lauritzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce