Annonce
Sønderborg

Pres på Historiecenter: Skal betale 760.000 kroner tilbage

Historiecenter Dybbøl Banke skylder 760.000 kroner, som centret ikke kan betale tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Arkivfoto: Claus Thorsted
Historiecenter Dybbøl Banke får eftergivet 90 procent af et lån på 7,6 millioner kroner, men skal betale 760.000 kroner tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Borgmester går ind i sagen.

Dybbøl: I 2007 stod Historiecenter Dybbøl Banke klar med en ny soldaterby og en rekonstrueret skanse. Et projekt til 7,6 millioner kroner, som blev betalt af Arbejdsmarkedets Feriefond. Centret opfattede pengene som en donation, der aldrig skulle betales tilbage.

Men for to år siden kom der krav om, at lånet skulle betales tilbage for en lang række kulturinstitutioner. Beskæftigelsesministeriet har nu besluttet, at eftergive lån for 710 millioner kroner. For Historiecenter Dybbøl Banke betyder det, at 10 procent af lånet skal betales tilbage.

- Vi kan jo ikke betale det tilbage, vores økonomi er i forvejen presset. Vi kan ikke afsætte nok penge til vedligehold, så der skal søges andre løsninger. Jeg må indrømme, jeg er fortørnet på ministeriet lige nu, siger centerleder Bjørn Østergaard.

Centret kan vælge at betale 760.000 kroner tilbage eller konvertere det til et reelt lån med en løbetid på 25 år og en rente på fem procent.

- Lige nu ved vi ikke helt, hvad vi skal gøre. Dengang gik pengene til at bygge skansen og baraklejren, som er blevet en stor succes. Det er det, gæsterne kan lide. Dengang kaldte de det et lån, som blev forlænget, så længe vi ikke lukkede. I tilfælde af lukning, skulle det betales tilbage, siger Bjørn Østergaard.

Centret har et besøgstal på omkring 50.000 i året og ønsker at udvide, så endnu flere kan høre historien om 1864 på Dybbøl Banke.

- Selvfølgelig skal vi arbejde videre med udvidelsen. Det er den eneste vej frem. Vi skal udvikle Dybbøl Banke, det er det, vi er her for. Det skal ministeriet ikke ødelægge, siger Bjørn Østergaard.

Annonce

Arbejdsmarkedets Feriefond

46 kulturinstitutioner har fået knap 800 millioner, og der eftergives knap 710 millioner. Hver tredje låntager får afskrevet lånet fuldt ud. Resten får afskrevet deres lån med henholdsvis 90 procent og 80 procent.

Handicap- og kulturinstitutioner, der med den nye model fortsat har en restgæld efter afskrivning, har to valgmuligheder. Enten kan man betale den resterende hovedstol fuldt ud, eller også kan man vælge at overgå til et nyt lån over 25 år med to procent rente.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Borgmester bakker op

Borgmester Erik Lauritzen (S) tog sagen op på et gruppeformandsmøde blandt byrådets partier tirsdag aften.

- Historiecentret er en vigtig institution for Sønderborg Kommune. Det er en attraktion af de stærke, og jeg tænker, at vi som kommune har stor interesse i, at de ikke kommer i uføre. Jeg vil anbefale, at vi støtter op i første omgang for at få ændret den beslutning, siger Erik Lauritzen.

Han vil også gå i dialog med historiecentrets bestyrelse.

- Jeg bliver da lidt rystet, for vi kan da ikke forestille os, at historiecentret ikke skal fortsætte. Derfor vil jeg anbefale, at vi går i dialog med bestyrelsen om, hvordan kan vi hjælpe i den akutte situation og i fremtiden, siger Erik Lauritzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce