Annonce
Tønder

Presse-mand dømt for vold på markedsplads

Karatetræner Oliver Ljunggreen stod frem i avisen sidste sommer og fortalte, at episoden på markedspladsen havde rystet ham og familien. Samtidig var han glad for, at forældre havde taget affære, så de børn og unge, der var på pladsen, havde været i gode hænder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
En 64-årig journalist, der ifølge flere vidner udgav sig for at være fra Ekstra Bladet, forstyrrede sidste sommer en åben karate-træning i Løgumkloster. Sagen endte i højlydt skænderi og et korporligt angreb. Nu er manden dømt for vold.

LØGUMKLOSTER: Det vakte betydelig opsigt, da en offentlig karate-træning for børn og unge i Løgumkloster sidste sommer blev forstyrret og siden afbrudt, af en mand, der ifølge vidner udgav sig for at være journalist/fotograf fra Ekstra Bladet. Sagen endte i et korporligt sammenstød mellem manden og en kvindelig tilskuer. Politiet blev tilkaldt, og nu har byretten i Sønderborg afgjort sagen. Onsdag blev en 64-årig mand fra lokalområdet fundet skyldig i vold og idømt en straf på 14 dages betinget fængsel.

Hvad var der sket?

Annonce

Frikendt

Mens den 64-årige altså blev dømt for vold efter straffelovens almindelige voldsparagraf, endte han med at blive frifundet i en anden tiltale, der ligeledes var rejst imod ham.

Det drejede sig om trusler mod en person i offentlig tjeneste efter straffelovens § 119.

Således havde han ifølge anklageskriftet i en telefonsamtale tilbage i august sidste år overfor en jurist i telefonen udtalt, at en navngiven højtstående politimand skulle "hænges og brændes og alt muligt".

Den 64-årige erkendte at have sagt sådan, og endda selv leveret en lydfil med samtalen, men han nægtede, at der var tale om en trussel. Og han fik medhold.

- Man kunne måske have anlagt sag for ikke at tale ordentligt, men denne udtalelse er ikke nok til at blive dømt for trusler, sagde hans forsvarer.

Det gav retten ham ret i.

Tåkrummende

En søndag formiddag sidste sommer havde den lokale karatetræner Oliver Ljunggren samlet syv-otte drenge og piger til lidt friluftstræning på græsplænen.

Den 64-årige mand, der dengang boede i Løgumkloster, men siden er flyttet, kom på vej til bageren tilfældigt forbi. Han pjattede efter eget udsagn først lidt med børnene, men da han efterfølgende ville tage nogle billeder, eskalerede situationen. Karate-trænerens svigermor blandede sig.

- Hun var stærkt utilfreds med, at jeg havde kontaktet gruppen. Hun spurgte: hvem er du? Jeg svarede, at jeg var journalist og fotograf og håbede, at det ville gøre hende lidt mindre ilter, forklarede han.

Men det håb blev ikke indfriet. Tværtimod. Partnerne kom til at stå meget stejlt over for hinanden.

- Som to kamphaner. Vi var alle lettere chokererede, sagde et vidne, der havde et barn blandt de unge karateudøvere.

- En enorm kedelig episode, pinligt. Jeg krummede tæer og gik væk. Jeg var netop flyttet til Løgumkloster, fordi det er en fredelig by, sagde et andet vidne.

Ramt på kæben

Voldshandlingen, der udløste dommen, var et slag med håndroden, der ramte kvinden på kæben.

- Et ord tog det andet, og så smækker han mig en. Det var ikke så hårdt, at jeg gik ud. Det var ikke et slag fra en bokser. Nok mest et slag i frustration, forklarede kvinden.

Efter at have ramt kvinden en gang, så to vidner, at manden med en stor armbevægelse truede med at slå en gang til.

- Det tør du ikke, råbte kvinden, og inden hun fik svar på, hvorvidt denne antagelse var korrekt, kastede kvindens datter sig mellem parterne og trak moderen væk. Herefter faldt der atter ro over markedspladsen. En mor, der havde overværet episoden, ringede til politiet.

Det var her i retten i Sønderborg, at sagen mod den 64-årige journalist blev afgjort. Arkivfoto

Fra Ekstra Bladet?

Flere vidner havde hørt, at manden havde udgivet sig for at være journalist fra Ekstra Bladet. I retten forklarede han, at han var uddannet journalist, men i den konkrete situation var han i gang med et journalistisk projekt, som altså ikke havde nogen relation til formiddagsbladet.

Den 64-årige har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig.

Han havde godt nok ramt kvinden, men kun ganske, ganske lidt, og det var som en afværge-refleks og reaktion på, at hun havde slået mobiltelefonen ud af hans hånd.

Den tolkning kunne domsmandsretten kun delvist følge.

- Vi har fundet dig skyldig, fordi vi finder det bevist, at du har givet hende et slag. Ikke et hårdt slag, men et slag, sagde dommer Kim Grunnet efter domsafsigelsen.

Når retten idømte en betinget dom og ikke fulgte anklagerens påstand om en ubetinget frihedsstraf, skyldtes det ifølge dommeren, at volden var foregået i en ophidset situation.

Tumult

I sin procedure havde den 64-åriges forsvarer, advokat Lars Nauheimer, netop nævnt den ophidsede stemning som argument for en frifindelse.

- Der var tale om gensidig tumult, ikke vold, sagde forsvareren.

Hans klient modtog - omend lettere hovedrystende - dommen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce