Annonce
Trekantområdet

Presset på borgmesteren vokser: Radikale kræver klar besked om Posthusgrunden

Torben Elsig-Pedersen (R) vil ikke afvise at lægge stemme til den advokatundersøgelse, viceborgmester Dan Arnløv (K) forlanger i sagen om det udeblevne kommunale køb af arealerne på Posthusgrunden. Men i første omgang vil Elsig gerne se en redegørelse fra borgmesteren og kommunaldirektøren. Arkivfoto: Jim Hoff
Det Radikale Venstre stiller til næste byråd med et forslag, der tvinger borgmester og kommunaldirektør til at redegøre for deres ageren i sagen om køb af arealerne ved Gammelhavn.

Vejle: Presset på borgmester Jens Ejner Christensen (V) vokser i sagen om Posthusgrunden.

Fredag forlangte den konservative viceborgmester Dan Arnløv (K) en advokatundersøgelse af borgmesterens og kommunaldirektør Niels Ågesens ageren i sagen om de udeblevne grundkøb af byudviklingsjorden ved Gammelhavn.

I dag er det Radikale Venstre, som stiller til næste byrådsmøde med et forslag, der skal tvinge borgmesteren og kommunaldirektøren til at udarbejde en skriftlig redegørelse over deres ageren eller mangel på samme i sagen om jordhandlerne.

Annonce

Baggrunden er, at et byrådsflertal for halvandet år siden besluttede at forkaste den gældende lokalplan for Gammelhavn og sætte gang i arbejdet med en ny.

Præget i NPV's favør

Samtidig fik borgmesteren mandat til at indlede forhandlinger med de tre offentlige grundejere med det formål, at kommunen skulle købe de tre arealer, som udviklingsselskabet NPV A/S havde sikret sig forkøbsret til.

Forleden bekræftede transportminister Benny Engelbrecht (S), at den ene af grundejerne, Banedanmark, aldrig er blevet kontaktet af Vejle Kommune med henblik på en handel.

Ifølge viceborgmester Dan Arnløv har borgmesteren ligefrem modarbejdet byrådsbeslutningen.

Byrådets beslutning fra oktober 2019

"Det indstilles, at der indledes forhandlinger med ejerne af de arealer, der er omfattet af lokalplan 1225, med henblik på evt. etapevis overtagelse af relevante arealer. Byrådet holdes løbende orienteret om stade for ovennævnte forhandlinger."

- Sagsindsigter viser, at borgmesteren og kommunaldirektøren har brugt kommunens forvaltning til at påvirke sagen i NPV’s retning uden at have politisk mandat dertil. Ingen ved, hvordan byrådet ville have stemt sidste år, hvis der havde været et alternativ til NPV's projekt. Derfor har borgmester og kommunaldirektøren muligvis brugt kommunen til at påvirke den politiske proces. Dette er selvsagt alvorligt og skal undersøges, siger Dan Arnløv, der i en mail har bedt borgmester og kommunaldirektør forklare sig.

Annonce

Det er op til vælgerne

Men han vil også have sat advokater på sagen, mens de radikale i første omgang vil se en redegørelse fra hovedpersonerne selv.


Jeg ser det mere som et demokratisk end et juridisk problem, der i sidste ende står mellem byrådsbeslutningen og vælgerne.

Torben Elsig-Pedersen (R), byrådsmedlem


- Jeg ser det mere som et demokratisk end et juridisk problem, der i sidste ende står mellem byrådsbeslutningen og vælgerne. I stedet for at bruge mange hundredetusinde kroner på advokater synes jeg, det er langt mere fornuftigt at bede borgmesteren og kommunaldirektøren redegøre for deres ageren. Så må vi se, om vi bliver tilfredse, eller om vi skal tage andre initiativer, siger det radikale byrådsmedlem Torben Elsig-Pedersen.

Annonce

Har ikke set et stykke papir

Mener du ikke, at borgmesteren har gjort nok for at få handlet med de tre grundejere?

- Det er i hvert fald ikke lykkedes borgmesteren at lægge et papir frem for byrådet i forhold til at kunne købe grundene. Men jeg ved ikke, hvor besværligt det har været, om det har været muligt eller hvor ihærdigt, de har arbejdet ud fra byrådets beslutning. Det er derfor, vi beder om en redegørelse, siger Torben Elsig-Pedersen.

Hvorfor kommer ønsket om en redegørelse netop nu - godt halvandet år efter den tidligere byrådsbeslutning, som blev overhalet af en ny beslutning for et år siden?

- Det er, fordi der nu er faldet en beslutning i Folketingets Finansudvalg, som jeg til det sidste havde håbet på blev stopklodsen (for NPV's køb af arealerne, red.).

Annonce

Mange dagsordener

Kunne I ikke for længe siden have bedt om en redegørelse i økonomiudvalget eller byrådet?

- Jeg sidder ikke i økonomiudvalget, men vi kunne godt have bedt om det i byrådet. Jeg synes, partierne i økonomiudvalget må overveje, om der er grund til selvransagelse, om man har holdt godt nok fast i denne sag. Det må vi alle, men det har været en broget forløb med mange forskellige dagsordener og partier, der svingede rundt undervejs. Derfor har det været svært at finde konsensus, siger det radikale byrådsmedlem.

Annonce
Kultur For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce