Annonce
Sønderborg

Presset på vores børn og unge er fortsat alt for stort og truer deres mentale sundhed

Arkivfoto: Mads Hansen

Læserbrev: 453. Det er antallet af unge i Sønderborg, som har gjort brug af tilbuddet om gratis psykologhjælp, som vi iværksatte i 2018.

Er det så en succes? Det er i hvert fald et udtryk for, at det var en rigtig prioritering.

Men det betyder også, at 453 unge har følt sig så presset, eller på anden måde tynget, at de har søgt professionel hjælp. Det skal få os til at stoppe op.

Annonce

Angst og depression, belastninger i familien og belastnings/tilpasningsreaktioner er de helt store henvendelsesårsager.

Det er desværre et billede, som jeg i høj grad kan genkende fra mit eget arbejde på den lokale børneafdeling. Alt for mange bliver direkte syge af pres og forventninger og svære sociale forhold.

Vi har iværksat en lang række initiativer for at hjælpe disse unge mennesker, men det vi endnu ikke er lykkedes med hverken i Sønderborg eller på landsplan. Det er at bremse den samfundsudvikling, hvor forventningerne til vores børn og unge er så høje, at alt for mange ikke kan leve op til dem og ”knækker.

Hvor børn skal måles og vejes konstant - nationale tests, uddannelsesparathedsvurderinger, forhøjede adgangskrav etc som skiftene undervisningsministre har trukket ned over hovedet på de unge.

Trivsel er en forudsætning for læring. Det tror jeg, er en overbevisning, som jeg deler med de fleste fagprofessionelle. Vi bør i langt højere grad anerkende og understøtte skolerne i deres arbejde med at skabe trivsel og social kompetente børn og unge med tro på sig selv og tillid til at det de kan, og den de er, er godt nok.

I byrådet har vi været enige om, at sundhedsudvalget skal arbejde med hvordan den mentale trivsel i folkeskolerne kan fremmes. Jeg tror, vi skal starte med at kigge mindre på, hvad der er galt med børnene og mere på de krav og vilkår, vi voksne giver børn og unge. Ligesom vi som voksne er nødt til at stoppe op og tænke over, hvilket forbillede vi gerne vil være for vores børn?

Stiller vi måske også for store krav eller lægger for stort pres på os selv? Vi er nødt til at gøre noget radikalt for de unge mennesker. For lige nu skaber vi kun mere arbejde til vores to ungepsykologer. Om end de er dygtige, så var det altså ikke formålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Livsstil For abonnenter

Fra militæruniform og lægekittel til afslappede ejere af en campingplads: - Hvad er det værste, der kan ske?

Annonce