Annonce
Indland

Prins Christian på vej til konfirmation med salmebogen

Endelig sker det. Prins Christian skal konfirmeres i Fredensborg Slotskirke. Det skulle være sket sidste år, men på grund af pandemien blev konfirmationen aflyst. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Prins Christian havde salmebogen i hånden, da han i blåt jakkesæt går ind på Fredensborg Slot.

Endelig oprinder dagen, hvor prins Christian skal konfirmeres.

Lørdag kort før klokken 11 tager han turen fra Kancellihuset på Fredensborg Slot over pladsen til selve slottet.

Her bliver han sammen med sine forældre og søskende modtaget af dronningen, hvorefter familien fortsætter ad en indre gang ind i slotskirken.

Her er det kongelig konfessionarius biskop Henrik Wigh-Poulsen, der skal forestå konfirmationen.

Prins Christian er klædt i blåt jakkesæt og har salmebogen i hånden, da han ankommet med sine forældre, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, og sine tre yngre søskende.

Efter den kirkelige handling fejres prinsen i Kancellihuset, hvor kronprinsparret og deres børn opholder sig i sommerhalvåret.

På grund af forsamlingsloftet er der kun inviteret 25 gæster med til den private konfirmationsfest.

Coronarestriktionerne betyder også, at kun én af de de otte faddere, prinsen fik ved sin dåb 21. januar 2006, kan deltage.

Det er kronprins Frederiks ven fra tiden i frømandskorpset Jeppe Handwerk, mens de øvrige syv er udlændinge eller bor i udlandet og som dermed ikke kan være med.

Det gælder blandt andre prins Joachim, kronprinsesse Victoria fra Sverige, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit fra Norge og kronprinsesse Marys søster Jane Stephens fra Australien.

Prins Christian må også undvære prins Joachims to yngste børn, prins Henrik og prinsesse Athene, mens de to ældste, prins Nikolai og prins Felix er med.

Prins Christian skulle have været konfirmeret sidste år, men konfirmationen måtte udskydes på grund af coronapandemien.

Det betyder, at prinsen er nået at blive 15 år. Til sammenligning var kronprins Frederik lige fyldt 13 år, da han blev konfirmeret i 1981.

Når dagens konfirmand er nået at blive så "gammel", så skyldes det, ud over pandemien, at elever i Gentofte Kommune, hvor han går i skole, først konfirmeres i 8. klasse.

Mange andre steder i landet sker det i 7. klasse.

Med udskydelsen betyder det, at prinsen nu går i 9. klasse, og dermed afslutter sin folkeskole om en måneds tid.

Efter sommerferien fortsætter han på Herlufsholm Gymnasium i Næstved.

/ritzau//ritzau/

Prins Christian, hans forældre og søskende blev modtaget af dronningen på slottet. Bagefter fortsatte familien til konfirmation i slotskirken. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Billund For abonnenter

Lokale blev beroliget: Lufthavnsdirektør ønsker sig vækst og bedre infrastruktur - men ikke en ekstra landingsbane

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Minister om tilbagebetaling af løn: Totalt uacceptabelt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Tønder For abonnenter

Tønder kommunes forbrug af Roundup brager i vejret: Brugen af pesticider mere end fordoblet på fire år

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Annonce