Annonce
Tønder

Prins Henrik greb penslen og malede en båd

Niårige Rikke Friis Bols, seks-årige Signe Friis Bols og fem-årige Silke Hansen var i går med til at male billedet, som dronning Margrethe og prins Henrik færdiggjorde

På deres tur gennem gågaden i Tønder stoppede dronning Margrethe og prins Henrik op ved et stort maleri ud for Tønder Bank. Billedet med temaet »Vadehavet« var malet af en række børn i alderen fire til 11 år, og det var meningen, at dronningen og prinsen skulle sætte de sidste strøg.

Dronning Margrethe var den første, der gik til lærredet, og hun malede videre på en blå sky. Så greb prins Henrik penslen, og han malede en båd.

-- Jeg synes, den er meget fin, sagde ni-årige Rikke Friis Bols fra Tønder om båden.

Hun var et af de børn, der havde været ved lærredet tidligere på dagen.

-- Jeg har malet noget af vandet og solen, og så der hvor solen spejles i vandet, fortalte den ni-årige pige, der var stolt.

-- Det er meget stort at have lavet et billede sammen med dem, fortalte hun, da de to royale gæster var fortsat ned ad gågaden mod torvet, hvor der var underholdning.

Det var Tønder Handelsstandsforening, Tønder Kunstforening, Tønder Bank og Farveforum, der havde arrangeret, at børnene kunne male billedet, der så blev færdiggjort med royale strøg.

Billedet udstilles nu i Tønder Bank.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce