Annonce
Indland

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

Prins Henrik er indlagt på Rigshospitalet. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse søndag aften.

Indlæggelsen sker i forlængelse af sygdom opstået i Egypten.
- Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital.
- Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet, skriver kongehuset i meddelelsen.

Kommunikationschef i kongehuset, Lene Balleby, siger om prins Henriks indlæggelse på Rigshospitalet:
- Vi har på nuværende tidspunkt intet at tilføje pressemeddelelsen.
- Prinsen er kommet godt hjem og er nu indlagt på Rigshospitalet og vil de kommende dage gennemgå en række undersøgelser, siger hun.
Kongehuset ønsker ikke at svare på, hvornår 83-årige prins Henrik kom tilbage fra Egypten, eller hvad baggrunden for indlæggelsen er.
Prins Henrik ankom den 4. januar til Sharm El Sheik i Egypten, hvor han i mange år har kendt hotelejer Anan el Galaly.
Siden Prins Henrik blev pensioneret fra sine offentlige embeder, og kongehuset stod frem med, at han lider af demens, har Prins Henrik været på flere rejser til Egypten.

Det var i efteråret sidste år, at kongehuset meldte ud, at prinsen lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket.

I begyndelsen af august, cirka en måned inden kongehusets udmelding, havde prinsen skabt stor virak i medierne.

Her fortalte han, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt.
Grunden til prinsens beslutningen lød, at han ville tituleres kongegemal og ikke prins. Beslutningen er dronningen ifølge kongehuset "indforstået med".
/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce