Annonce
Indland

Prins Joachim og familien flytter til Paris

Prins Joachims karriere i militæret begyndte i 1987, og han er siden steget i graderne. I dag er han oberst af reserven.

Prins Joachim er blevet optaget på højt rangeret fransk militæruddannelse. Familien rykker med til Paris.

Prins Joachim og familien flytter til sommer til Paris, hvor prinsen skal tage en militæruddannelse. Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Prinsen er optaget på den højest rangerede lederuddannelse i det franske militær.

Den foregår på École Militaire i Paris og strækker sig fra september i år til sommeren 2020.

Der er undervisning seks af ugens syv dage, og derfor flytter familien - prinsesse Marie og børnene prins Henrik og prinsesse Athena - med til den franske hovedstad.

Det er ikke oplyst, hvor prinsen og familien skal bo i Paris, hvor prinsesse Marie er født og opvokset.

Der er tale om en todelt uddannelse, der består en af militær del og en ledelsesdel.

Derved bliver prinsen blandt andet klogere på militærstrategisk ledelse, internationale forhold, politik og krisestyring.

Det er første gang, at en dansker er blevet optaget på uddannelsen.

Prinsen blev inviteret med af den franske forsvarsminister i forbindelse med den franske præsident Emmanuel Macrons statsbesøg i Danmark sidste år.

Der optages kun 30 udvalgte officerer - hovedsageligt franskmænd - på uddannelsen, som til gengæld er gratis.

Prins Joachim har i forvejen en nær tilknytning til Frankrig. Hans far, prins Henrik, der døde sidste år, var franskmand, og familien har ofte været på ferie i landet.

Prinsen mestrer også det franske sprog. Som 14-årig blev han og kronprins Frederik sendt på kostskolen École des Roches i Normandiet. Det skete i perioden 1982 til 1983.

Prins Joachim arbejder i dag for Forsvaret. Han er forsvarschefens særlige sagkyndige, når det gælder reserven i totalforsvaret.

Hans militære uddannelse begyndte i 1987, hvor han var rekrut i Dronningens Livregiment. På få år blev han forfremmet til sergent og senere løjtnant af reserven.

Prinsen har gjort tjeneste som delingsfører i en kampvognseskadron i Prinsens Livregiment, som han senere blev chef for.

Han har løbende videreuddannet sig i det militære system, og i 2005 blev han tilknyttet Danske Division som major af reserven.

Den seneste forfremmelse skete i 2015, hvor prins Joachim blev udnævnt til oberst af reserven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];