Annonce
Varde

Prins Joachim og prinsesse Marie besøger Varde Kaserne til august

Varde får besøg af den kongelige familie. Fra venstre ses prinsesse Marie, prinsesse Athena, prins Nikolai, prins Henrik, prins Felix og prins Joachim. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prins Nikolai møder den 1. august ind på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne for at påbegynde den toårige uddannelse som reserveofficer. Prins Joachim og prinsesse Marie besøger skolen den 15. august.

Varde/Oksbøl: Når Hærens Sergentskole den 1. august tager imod et nyt hold elever, der begynder den nye toårige løjtnantuddannelse, så er det med et royalt strejf. For blandt de 35 elever, der først skal gennemføre den seks måneder lange sergentuddannelse, er prins Nikolai. Søn af grevinde Alexandra og prins Joachim.

Allerede den 15. august i forbindelse med Hærens Sergentskoles fødselsdag får skolen besøg af prins Joachim og prinsesse Marie. Det ser oberstløjtnant og chef for Hærens Sergentskole Peter Nielsen frem til.

- Det gør vi noget specielt ud af, når vi nu får næste generation af royale ind efter kronprins Frederik og prins Joachim, siger Peter Nielsen.

At prins Nikolai har valgt at tage den nye uddannelse til løjtnant, er lige, hvad skolen og især Hæren har brug for. For siden omlægningen af officersuddannelsen til en mere akademisk uddannelse har det knebet med rekrutteringen af officerer.

- Det giver uddannelsen et boost. Det skal vi udnytte. Men vi skal give prinsen fred og ro til uddannelse, siger Peter Nielsen.

Annonce

Det skal prins Nikolai

Den nye og genfødte løjtnantuddannelse tager to år. Man skal have en gymnasiel uddannelse for at gå til optagelsesprøve.De første seks måneder foregår på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne. Der er udnævnelsesparade på Torvet i Varde den 22. februar.

Den 1. marts begynder prins Nikolai og de andre sergenter på hold 2 på løjtnantbasisuddannelse i Oksbøllejren. Derefter skal prins Nikolai det sidste år uddanne to hold af værnepligtige.

Prins Joachim er selv oberstløjtnant af reserven og har flere gange været i Oksbøl. Blandt andet i fjor til Nordic Tank Challenge. Prins Joachim var i 1989-90 selv delingsfører for en kampvognseskadron ved Prinsens Livregiment. Arkivfoto: John Randeris

Gå i byen

På Varde Kaserne fra 1953 er det første gang, at en kongelig bliver en del af kasernelivet. Og prins Nikolai vil ifølge presseofficer og kaptajn Martin Hillmann ikke få særbehandling.

­- Prinsen behandles på lige fod med alle andre. Han skal have samme oplevelse af at være soldat, stå i kø og få lov til at gå i byen i Varde, siger Martin Hillmann.

Han er sikker på, at de op mod 500 ansatte på Varde Kaserne vil rette ryggen og byde prinsen velkommen med åbne arme.

- Det betyder noget for os, at vi får noget historie på kasernen. Det er et nyt kapitel, at Varde Kaserne bliver forbundet til Kongehuset, siger Martin Hillmann.

Han fortæller i øvrigt, at prins Nikolaj har været gennem en to dage lang optagelsesprøve hos Forsvarets Rekruttering i Ballerup. Han gennemførte en personlighedstest, skrive- og planlægningsopgaver, styrke- og løbetest, helbredsvurdering, gruppeprøver og en psykologisk test.

Prins Nikolai kommet til at bo på 12-mands-stuer. Når han efter seks måneder er udnævnt til sergent, skal han videre til Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøllejeren for at gennemgå løjtnantbasisuddannelse på fire måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Sønderborg

81-årig fundet i god behold

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Vejen

"Urimelig lov" tvinger syd- og sønderjyske kommuner til at droppe grøn strøm

Annonce