Annonce
Varde

Prins Joachim og prinsesse Marie besøger Varde Kaserne til august

Varde får besøg af den kongelige familie. Fra venstre ses prinsesse Marie, prinsesse Athena, prins Nikolai, prins Henrik, prins Felix og prins Joachim. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prins Nikolai møder den 1. august ind på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne for at påbegynde den toårige uddannelse som reserveofficer. Prins Joachim og prinsesse Marie besøger skolen den 15. august.

Varde/Oksbøl: Når Hærens Sergentskole den 1. august tager imod et nyt hold elever, der begynder den nye toårige løjtnantuddannelse, så er det med et royalt strejf. For blandt de 35 elever, der først skal gennemføre den seks måneder lange sergentuddannelse, er prins Nikolai. Søn af grevinde Alexandra og prins Joachim.

Allerede den 15. august i forbindelse med Hærens Sergentskoles fødselsdag får skolen besøg af prins Joachim og prinsesse Marie. Det ser oberstløjtnant og chef for Hærens Sergentskole Peter Nielsen frem til.

- Det gør vi noget specielt ud af, når vi nu får næste generation af royale ind efter kronprins Frederik og prins Joachim, siger Peter Nielsen.

At prins Nikolai har valgt at tage den nye uddannelse til løjtnant, er lige, hvad skolen og især Hæren har brug for. For siden omlægningen af officersuddannelsen til en mere akademisk uddannelse har det knebet med rekrutteringen af officerer.

- Det giver uddannelsen et boost. Det skal vi udnytte. Men vi skal give prinsen fred og ro til uddannelse, siger Peter Nielsen.

Annonce

Det skal prins Nikolai

Den nye og genfødte løjtnantuddannelse tager to år. Man skal have en gymnasiel uddannelse for at gå til optagelsesprøve.De første seks måneder foregår på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne. Der er udnævnelsesparade på Torvet i Varde den 22. februar.

Den 1. marts begynder prins Nikolai og de andre sergenter på hold 2 på løjtnantbasisuddannelse i Oksbøllejren. Derefter skal prins Nikolai det sidste år uddanne to hold af værnepligtige.

Prins Joachim er selv oberstløjtnant af reserven og har flere gange været i Oksbøl. Blandt andet i fjor til Nordic Tank Challenge. Prins Joachim var i 1989-90 selv delingsfører for en kampvognseskadron ved Prinsens Livregiment. Arkivfoto: John Randeris

Gå i byen

På Varde Kaserne fra 1953 er det første gang, at en kongelig bliver en del af kasernelivet. Og prins Nikolai vil ifølge presseofficer og kaptajn Martin Hillmann ikke få særbehandling.

­- Prinsen behandles på lige fod med alle andre. Han skal have samme oplevelse af at være soldat, stå i kø og få lov til at gå i byen i Varde, siger Martin Hillmann.

Han er sikker på, at de op mod 500 ansatte på Varde Kaserne vil rette ryggen og byde prinsen velkommen med åbne arme.

- Det betyder noget for os, at vi får noget historie på kasernen. Det er et nyt kapitel, at Varde Kaserne bliver forbundet til Kongehuset, siger Martin Hillmann.

Han fortæller i øvrigt, at prins Nikolaj har været gennem en to dage lang optagelsesprøve hos Forsvarets Rekruttering i Ballerup. Han gennemførte en personlighedstest, skrive- og planlægningsopgaver, styrke- og løbetest, helbredsvurdering, gruppeprøver og en psykologisk test.

Prins Nikolai kommet til at bo på 12-mands-stuer. Når han efter seks måneder er udnævnt til sergent, skal han videre til Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøllejeren for at gennemgå løjtnantbasisuddannelse på fire måneder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce