Annonce
Varde

Prins Nikolai dropper hæren: Hellere catwalk end march

Prins Joachim og prinsesse Marie aflagde besøg på Hærens Sergentskole, da skolen havde fødselsdag den 15. august. Prins Nikolai var på det tidspunkt i geledderne. Arkivfoto: Martin Ravn

Kongehuset bekræfter at prins Nikolai har stoppet uddannelsen til reserveofficer på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne.

Varde: Prins Nikolai nåede lige godt to måneder af den to-årige uddannelse som reserveofficer på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne.

Prinsen begyndte sin uddannelse 1. august, men onsdag bekræftede kongehusets kommunikationschef Lene Balleby, at prinsen er stoppet.

- Prinsen har stoppet sin uddannelse i Forsvaret. Det er prinsens egen beslutning, og den kongelige familie er orienteret om den, siger Lene Balleby.

Det er ikke muligt at få en forklaring på beslutningen fra prinsens side onsdag.

I forsommeren sprang prinsen ud som model, hvor han har været på forsiden af Dust Magazine og har gået catwalk for mærker som Dior og Burberry.

Til Se & Hør siger grevinde Alexandras privatsekretær, Helle Von Wildenrath Løvgreen:

- Grevinde Alexandra oplyser, at prins Nikolai vil søge ind på en uddannelse næste år. Indtil da vil han bruge tid på sin modelkarriere.

Prins Nikolai var i gang med den første del af uddannelsen til reserveofficer, som er den seks måneder lange sergentuddannelse.

Han nåede dog ikke langt, hvilket er en streg i regningen.

Da det blev offentliggjort, at prins Nikolai ville tage den nye uddannelse til løjtnant, var det til stor tilfredshed for chefen for Hærens Sergentskole, Peter Nielsen.

- Det giver uddannelsen et boost. Det skal vi udnytte. Men vi skal give prinsen fred og ro til uddannelse, sagde Peter Nielsen dengang til JydskeVestkysten.

Annonce

Prinsens uddannelse

Prins Nikolai startede i 2004 på Krebs' Skole i København, hvor han gik fra 0. til 9. klasse.Herefter tog han først 10. klasse og siden studentereksamen på Herlufsholms Kostskole.

I februar 2018 gik prinsen model for mærket Burberry ved modeugen i London.

Prins Nikolai var begyndt på officersuddannelsen på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne den 1. august. Målet med den to år lange uddannelse var at blive reserveofficer.

Han har valgt at stoppe sin uddannelse umiddelbart inden eleverne blev sendt på efterårsferie.

Model i London

Indtil videre har der ikke været meget slinger i valsen for prins Nikolais vej gennem uddannelsessystemet. Han gik på privatskolen i København fra 0. til 9. klasse, og derefter tog han på Herlufsholms Kostskole. Her startede han i 10. klasse, og siden fuldførte prinsen også sin studentereksamen på skolen, hvor han endte med et 10-tal i huen.

Men prinsen har også haft tid til aktiviteter væk fra skolebænken. I februar i år kunne man til modeugen i London se prins Nikolai på catwalken, hvor han gik model for mode mærket Burberry. Udseende er nemlig noget, som prinsen går op i.

- Jeg kan godt lide at være den bedste udgave af mig selv, og jeg nyder at træne og at være pænt klædt på. Slankekure er måske lige et skridt for langt for mig, fortalte prinsen til modemagasinet Dust, som han også har været på forsiden af.

Efterfølgende har prinsen også været model for Dior samt det danske tøjmærke Won Hundred.

Kongehuset har endnu ikke meldt ud, hvorfor prins Nicolai har valgt at stoppe sin uddannelse på Hærens Sergentskole, men prinsen har tidligere afvist at gøre modelkarriere til sin levevej.

- Jeg ønsker ikke som sådan at forfølge en karriere som model, men snarere at se det som et job, der skal hjælpe mig på vej, mens jeg er under uddannelse, skrev han i februar til ugebladet Tæt På.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce