Annonce
Vejen

Prinsesse Marie på fransk visit i Vejen

Prinsesse Marie tog sig tid til at tage en snak med eleverne - på fransk forstås. Foto: André Thorup

Eleverne i to 2.g-klasser på Vejen Gymnasium og Hf fik tirsdag royalt besøg i fransktimerne. Prinsesse Marie havde nemlig takket ja til gymnasiets invitation til at deltage i franskundervisningen.

Annonce

Vejen: Vores fascination af det franske er ikke til at tage fejl af, for danskerne slynger nærmest dagligt om sig med franske ord og vendinger. Alligevel er det begyndt at knibe med fransk i undervisningen på gymnasierne.

- i 2004 var fransk det største fag i sprogundervisningen på gymnasierne, men med gymnasiereformen blev kravet om det tredje fremmedsprog skåret væk, og siden er tilmeldingen til franskundervisningen dalet, siger Lars Amdisen Bossen, som er rektor på Vejen Gymnasium og Hf, og som længe har leget med tanken om at slå på tromme for franskundervisningen.

- Da dronningen blev gift med prins Henrik, steg interessen for fransk landet over, siger Lars Amdisen Bossen, der tidligere som vicerektor på Rybners i Esbjerg havde fået prinsesse Marie til at åbne en ny bygning på Rybners.

Lars Amdisen Bossen, der selv har læst fransk på universitetet, fik for mere end et år siden den tanke at invitere prinsesse Marie på besøg i en fransktime på Vejen Gymnasium og Hf. Håbet var, at besøget kunne være med til igen at øge interessen for fransk som valgfag.

- Derfor skrev jeg om mine planer i en e-mail til kongehuset, hvor de hurtigt vandt gehør.

Det tog bare en uges tid, så havde Vejen Gymnasium allerede fået en positiv tilbagemelding fra Kongehuset. Til gengæld tog det et år at finde en ledig dato for sådan et besøg.

Det er også første gang, jeg er blevet undervist af en prinsesse. Hun er vildt sød og helt nede på jorden.

Emil Skov Clemensen, gymnasieelev.
I dagens anledning var den røde løber rullet ud, og Karoline Toksvig Gammelgaard, 3. g, stod klar med sommerfugle i maven en smuk buket fra Eblomsten i Vejen. Foto: André Thorup
Annonce

Sommerfugle i maven

Men tirsdag formiddag havde prinsessen sat kryds i kalenderen, og derfor havde Vejen Gymnasium i dagens anledning rullet den røde løber ud. Karoline Toksvig Gammelgaard, der går i 3. g, stod klar med sommerfugle i maven og en smuk buket fra Eblomsten i Vejen.

- Lidt sommerfugle i maven har jeg da, for det er da spændende at få en prinsesse på besøg. Mine bedsteforældre, Margit og Christian Gammelgaard fra Assersbøl, er begge royalister, og de står med garanti klar og er med på en kigger.

Det gjorde de, og de blev ikke skuffede, da prinsesse Marie ankom sammen med sin hofdame, Britt Sisbye.

Prinsesse Marie skulle være med i to fransktimer hos 2. g'erne og deltage i undervisningen sammen med gymnasiets egen kompetente fransklærer, Rikke Plomion, der har boet i Frankrig i 14 år.

- Hvad synes I, er fransk et svært sprog, ville prinsesse Marie vide.

Det kunne gymnasieeleverne kun bekræfte.

- Nårh, lød det medfølende fra prinsessen, der kom med følgende gode råd:

- Den eneste måde at blive god til fransk er at tale og tale og at blive ved med at tale det.

Prinsesse Marie var med i to fransktimer hos 2. g?erne og deltage i undervisningen sammen med gymnasiets egen kompetente fransklærer, Rikke Plomion. Foto: André Thorup
Annonce

Lotteri og franske talord

Sådan kom franskundervisningen hurtigt i gang, og den handlede blandt andet om forskellene på undervisningen i danske og franske undervisningsinstitutioner.

Et andet indslag i undervisningen var et tallotteri, og det var med en bagtanke. For at holde styr på og at udtale de franske talord kan for en dansker være en særdeles vanskelig øvelse. Her havde prinsesse Marie to præmier med til franskeleverne. Således gik det til, at 2. g'ernes franske udvekslingsstudent, Clarisse Crouzet, vandt et Royal Copenhagen-krus, og Malthe Trans Frederiksen vandt en kuglepen.

Efter den første undervisningstime forklarede prinsesse Marie:

- Jeg har aldrig før prøvet at undervise i fransk på denne måde. Jeg er meget imponeret over elevernes ambition om at lære det franske sprog. Fransk er et svært, men meget vigtigt sprog.

Bagefter var eleverne ikke i tvivl om, at det havde være en stor oplevelse at blive undervist af en prinsesse.

- Hun var simpelthen så hjælpsom. Jeg forstod ikke alt, hvad hun sagde, men så hjalp det, at hun så formulerede det på en anden måde, siger Sophia Amalie Nissum.

- Det er også første gang, jeg er blevet undervist af en prinsesse. Hun er vildt sød og helt nede på jorden, siger Emil Skov Clemensen, der synes, at fransk er et meget pænere fremmedsprog at lære end tysk, som han ikke bryder sig om.

- Ja, fransk er et af de sprog, hvor man synger på udtalen, siger Kamilla Qurasz Madsen.

Sådan sluttede fransktimen med prinsesse Marie, der efterfølgende blev budt på en frokost med tapas fra gymnasiets egen kantine.

Efter sommerferien får gymnasiets 3. g'ere brug for alle de franske gloser, talord og vendinger, de nu har lært, når turen går til Metz i Nordfrankrig.

Tre imponerede franskelever - fra venstre: Sophia Amalie Nissum, Kamilla Qurasz og Emil Skov Clemensen. Foto: André Thorup
- Hvad synes I, er fransk et svært sprog, ville prinsesse Marie vide. Det kunne gymnasieeleverne kun bekræfte. Foto: André Thorup
Prinsesse Marie var med som med-underviser i fransktimerne på Vejen Gymnasium og Hf. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Skoler og institutioner skal fortsat holde lukket i Kolding: Borgmester kritisk over for sen udmelding

Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

EfB For abonnenter

Kommentar: Derfor kan topkampene koste EfB oprykningen

Annonce