Annonce
Aabenraa

Pris til 90-årig: Sønderjyde kæmper fortsat for sit lokalsamfund

Niels Holck, tidligere højskoleforstander og nuværende formand for Løjt Forsamlingshus, fik onsdag aften landdistriktsprisen i Aabenraa Kommue. Arkivfoto: Søren Gylling
Niels Holck, tidligere højskoleforstander og nuværende formand for Løjt Forsamlingshus, blev onsdag aften tildelt årets landdistriktspris i Aabenraa Kommune.
Annonce

Aabenraa: 10.000 kroner. Den 90-årige Niels Holck fra Løjt Kirkeby har fået lidt ekstra at købe julegaver for i år.

Pengene fik den tidligere højskoleforstander onsdag aften, da han blev tildelt årets landdistriktspris i Aabenraa Kommune - en pris, som uddeles hvert af "Det fælles udviklingsråd for lokalsamfund".

I begrundelsen for at give Niels Holck prisen skriver rådet blandt andet:

"Særligt bemærkelsesværdigt er Niels’ store indsats for at forny og skabe et attraktivt forsamlingshus i Løjt Kirkeby. Niels er 90 år gammel, og alligevel fortsætter han sit arbejde som formand i forsamlingshuset og bestyrelsesarbejde i bl.a. Løjt Højskoleforening og Løjtland Fællesråd. Niels er et godt eksempel på, at alder ikke er en hindring, men en styrke i lokalsamfund, hvor der samarbejdes på tværs af alder."

Nominerede

Vinderen Niels Holck var den eneste enkeltperson, der var blandt de nominerede til årets landdistriktspris i Aabenraa Kommune.

De øvrige nominerede var: VBIF-havkajak, Varnæs-Bovrup, og Lokalforeningen Kollund, Sønderhav og Rønshoved.

Annonce

Guldfuglen

Niels Holck og hans nu afdøde hustru, Dorthe Holck, har blandt meget andet været forstanderpar på Rødding Højskole i en årrække fra 1988.

I 2007 flyttede parret til Løjt Kirkeby, og her blev de hurtigt kendt og respekteret. Som det blandt andet lyder i indstillingen til prisen:

"Et lille lokalsamfund som Løjt har skudt guldfuglen, når sådan et par slår sig ned i området. Veluddannede, engagerede og med overskud til andre."

Også i indstillingen fremhæves det, at Niels Holck trods sine 90 år stadig er formand for forsamlingshuset i Løjt. Han kaldes "en berigelse for lokalsamfundet i kraft af sine evner, sit engagement og lyst til formidling."

I foråret blev Niels Holck ramt af sorg, da hans hustru, Dorthe Holck, døde, 73 år gammel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Specialanklager i grooming-sag: Den vigtigste lektie er, at vi skal klæde vores børn godt på

Annonce