Annonce
Udland

Prisen på råolie ryger i vejret efter angreb i Saudi-Arabien

Planet Labs Inc/Reuters
Prisen på råolie stiger med over ti procent, efter at angreb har forstyrret produktionen i Saudi-Arabien.

Prisen på råolie stiger med over ti procent efter lørdagens droneangreb mod to olieanlæg i Saudi-Arabien.

Dermed er der også udsigt til dyrere benzin.

Da handlen med råolie begyndte klokken 00.00 dansk tid hoppede prisen op med omkring 15 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters. Efter omkring en time ligger prisen på en tønde Nordsø-olie omkring 13 procent højere i lidt over 68 dollar.

Det var på forhånd ventet, at priserne ville stige som følge af angrebene.

- Det er et ganske betydeligt tilbageslag i produktionen, som vi kommer til at se på kort sigt, og det kan altså godt få en priseffekt her i begyndelsen af ugen, sagde cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea søndag.

Angrebene har midlertidigt reduceret produktionen med 5,7 millioner tønder råolie om dagen, oplyste det statslige saudiske olieselskab Aramco søndag.

Det svarer til over halvdelen af landets olieproduktion og dermed næsten seks procent af verdens daglige olieforsyning.

I august havde Saudi-Arabien, verdens største eksportør af olie en dagsproduktion på 9,85 millioner tønder. Det skriver det amerikanske medie CNBC.

USA's præsident, Donald Trump, har søndag givet grønt lys til, at der kan frigives olie fra landets strategiske oliereserver, hvis det skulle blive nødvendigt.

Beslutningen er taget for at holde markederne "velforsynet", meddeler han i et tweet.

Houthi-oprørerne i Yemen, som bekæmpes af en koalition anført af Saudi-Arabien, har taget skylden for de to droneangreb. De seneste år har oprørerne stået bag en række angreb mod saudiarabiske olierørledninger og olietankskibe.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har derimod beskyldt Iran for at have udført angrebene.

Den amerikanske regering har, siden Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran i foråret 2018, genindført sanktioner mod blandt andet Irans eksport af olie.

Styret i Saudi-Arabien har endnu ikke meldt ud, hvem det anser som ansvarlig for angrebene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce