Annonce
Vejen

Prisen stiger: Det bliver dyrere at få passet børn

Det bliver lidt dyrere at få passet sit barn. Til gengæld er forældre sikret et minimum antal uddannede medarbejdere i kommunens institutioner. Arkivfoto: Martin Ravn
Fra august hæver Vejen Kommune prisen for at få passet børn i vuggestue og børnehave. Derefter koster en fuldtids vuggestueplads over 3000 kr. om måneden. Det sker som en konsekvens af minimumsnormeringer.

Børn: Fra august bliver det lidt dyrere at få passet sit vuggestue- eller børnehavebarn i Vejen Kommune. Prisen for en fuldtidsplads i vuggestue stiger med 192 kr. om måneden til 3.153 kr., mens en fuldtidsplads i en af kommunens børnehaver stiger med 96 kr. til 1.968 kr. pr. måned.

Baggrunden for prisstigningen er, at der er fastsat et loft over, hvor mange børn der må være pr. medarbejder i. De såkalde minimumsnormeringer. Det har et flertal i Folketinget besluttet at indføre i landets daginstitutioner. Med beslutningen er der fulgt penge fra staten til kommunerne til at ansætte ekstra pædagoger og pædagogiske assistenter, og samtidig har Børne- og Undervisninsministeriet anbefalet kommunerne at hæve forældrebetalingen, så den fortsat udgør 25 pct. af den samlede udgift til en vuggestue- eller børnehaveplads.

Alternativt skulle kommunen finde den ekstra udgift i kassen, hvilket ville beløbe sig til 408.000 kr. om året.

Annonce

Ikke glade for det

Formand for Udvalget for skoler og børn, Claus Kulmbach (V), havde gerne set, at en forhøjelse af forældrebetalingen kunne være undgået.

- De penge fra staten, der skal hele beløbet bruges til at forbedre normeringerne. Så enten skal vi forhøje forældrebetalingen med 100-200 kr., eller også skal kommune betale resten, og så skal vi tage dem af kassen, og det ville blve 400.000 kr. Så et enigt udvalg forhøjer forældrebetalingen. Vi er ikke glade for, at forældrene skal betale mere – på ingen måde. Men vi er heller ikke glade for de her tillægsbevillinger. De her normeringer er trådt i kraft, men det er først fra august, at forhøjelsen træder i kraft, forklarer Claus Kulmbach.


Vi er ikke glade for, at forældrene skal betale mere – på ingen måde. Men vi er heller ikke glade for de her tillægsbevillinger. De her normeringer er trådt i kraft, men det er først fra august, at forhøjelsen træder i kraft.

Claus Kulmbach (V), formand, Udvalget for skoler og børn


Forældrene skal nemlig varsles minimum tre månder, før prisen for en daginstitutionsplads hæves.

- Vi ligger ikke højere end andre kommuner i forældrebetaling. Til gengæld får forældrene noget for pengene i form af højere normeringer, lyder det fra udvalgsformanden.

Sagen er sendt videre til byrådets endelige godkendelse.

Taksterne

En fuldtids vuggestueplads stiger med 192 kr. pr. måned fra 2961 tli 3153 kr.

En fuldtids børnehaveplads stiger med 96 kr. pr. måned fra 1872 til 1968 kr.

Takststigningerne træder i kraft pr. 1. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Casper møder flere sure kunder, når han kommer og fikser strømmen: Tonen er blevet mere hidsig og aggressiv

Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

Annonce