Annonce
Sydjylland

Priserne stiger: Det koster en bolig i din kommune

De højeste kvadratmeterpriser i Syd- og Sønderjylland findes i Kolding og Esbjerg. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix

Flere boligkøbere er begyndt at søge væk fra de helt store byer, og derfor forventer boligøkonom, at priserne i mellemstore byer såsom Kolding vil stige i de kommende år.

Økonomi: Boligpriserne i de mellemstore jyske byer ligger et stykke efter frontløberen Aarhus, men i de kommende år kan ''boligfesten'' meget vel komme til at foregå i byer som Kolding og Esbjerg.

Det skriver Boliga.dk, som har talt med boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft. Hun forventer ændringer på boligmarkedet i 2019 og 2020.

- Vi forventer ikke, at boligfesten kommer til at foregå de samme steder. I de store byer har priserne været stabile men også svagt sivende, siger hun.

Ifølge boligøkonomen skyldes det blandt andet strammere krav til lån og den kommende boligskattereform på ejerlejligheder.

- Det smitter af på hussalget i storbyerne, og det får køberne til at søge ud. Derfor kommer mellemstore byer som for eksempel Kolding til at opleve et opsving i priserne, siger Lise Nytoft til Boliga.dk.

Annonce

Kvadratmeterpriserne

Gennemsnitlig kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse.10. januar 2019:


  • Kolding: 14.220,-
  • Esbjerg: 13.712,-
  • Billund: 10.227,-
  • Varde: 9316,-
  • Haderslev: 9287,-
  • Aabenraa: 8314,-
  • Sønderborg: 8281,-
  • Vejen: 8054,-
  • Tønder: 5980,-

2018:


  • Kolding: 13.882,-
  • Esbjerg: 12.866,-
  • Billund: 9775,-
  • Varde: 8504,-
  • Haderslev: 8929,-
  • Aabenraa: 8210,-
  • Sønderborg: 7991,-
  • Vejen: 7616,-
  • Tønder: 5649,-

Kilde: Boliga.dk

Små byer uændret

Med kvadratmeterpriser i gennemsnit på henholdsvis 14.220 kroner og 13.712 kroner er Kolding og Esbjerg de to kommuner i Syd- og Sønderjylland med de højeste priser. Tallene dækker over den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse den 10. januar.

I den anden ende befinder Tønder sig med en gennemsnitspris på 5980 kroner per kvadratmeter, mens Vejen tager sig af pladsen med de næstlaveste priser på 8054 kroner.

Intet tyder på, at de mindre byer kan lægge sig i slipstrømmen af de mellemstore byer ifølge Nordea.

- I de mindre byer og i yderområderne, som mange stadig flytter væk fra på grund af for eksempel beskæftigelsessektoren, er der ikke noget, der lige nu tyder på, at der vil ske store ændringer, siger Lise Nytoft.

På landsplan forventer Nordea, at priserne på boligmarkedet vil stige med mellem 2,5 og 3 procent i 2019 og 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce