Annonce
Danmark

Prisjungle: Sådan gennemskuer du hvidevareforhandlerne

Det er ikke altid nemt, når Forbrugerrådet Tænk skal finde vaskemaskiner at teste. Mange af dem en nemlig stort set identiske, selvom de har forskellige modelnavne, lyder det fra Gitte Sørensen, projektleder for test og analyse. Pressefoto
Ifølge Gitte Sørensen, projektleder for test og analyse hos Forbrugerrådet Tænk, kræver det lidt af et detektivarbejde at finde frem til de bedste priser på hårde hvidevarer. Hun giver et bud på tre ting forbrugerne skal være særligt opmærksomme på, hvis de vil gennemskue priserne.

1. Hold øje med næsten ens modelnumre

Når du kigger på hårde hvidevarer kan det være en fordel at se på modelnummeret og undersøge, om der er andre modeller med næsten ens numre. Det er ofte et tegn på, at maskinerne er stort set identiske, og hvis det er tilfældet, sælges den ene måske til en lavere pris, forklarer Gitte Sørensen fra Forbrugerrådet Tænk.

- Men der er ingen regel uden undtagelse. Nogle gange vil maskiner med næsten samme modelnavn alligevel være helt forskellige, eller to næsten ens maskiner vil have meget forskellige modelnavne.

2. Tjek producenternes hjemmesider

Den bedste måde at finde ud af, hvor stor forskel, der er på de forskellige modeller fra samme producent, er ifølge Forbrugerrådet Tænk at bruge sammenligningsfunktionen på producentens egen hjemmeside.

- Men det kan være et stort arbejde, fordi nogle af de store producenter har mange modeller, siger Gitte Sørensen.

3. Vær særlig opmærksom ved kun én forhandler

Hvis du finder et produkt, som du på en prissammenligningsside kan se, der kun er en forhandler af, skal du være særlig opmærksom.

- Det kan være et tegn på, at der er andre modeller, som er nærmest identiske, og som forhandles andre steder til en lavere pris, siger Gitte Sørensen.

I avisen Danmarks pristjek er priserne oftest højere, når der kun er en udbyder af det specifikke modelnummer. Prisforskellen kan være flere tusinde kroner, selvom der findes en anden model, der er stort set identisk.

Forbrugerrådet gør også opmærksom på, at der reelt godt kan være tale om en enkelt forhandler, selvom der fremgår flere butikker i en prissammenligning. Eksempelvis er Power og Punkt 1 en del af samme koncern. Det samme er Bilka, Føtex og Wupti. Skousen og White Away er et andet eksempel på butikker med samme ejer.

- Det gør det forholdsvis kompliceret, hvis man som almindelig forbruger skal gennemskue det her. For eksempel er det ikke sikkert, alle forbrugerne ved, at Wupti er ejet af den samme koncern som Bilka og Føtex, siger Gitte Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce