Annonce
Aabenraa

Prismodtager blev rørt til tårer: Tusind, tusind tak

Prismodtageren strålede, da hun fik læst indstillingen op. Foto: Claus Thorsted
Torsdag aften var der nytårstræf for kultur- og fritidslivet på rådhuset i Aabenraa. Her blev det formanden for Padborg Friluftsscene, som blev hædret med årets kultur- og fritidspris.

Aabenraa: - Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige!

Det var en tydeligt rørt prismodtager, som torsdag aften blev kaldt op på scenen i byrådssalen på rådhuset, da Aabenraa Kommune inviterede til nytårstræf for kultur- og fritidslivet. Her er et af højdepunkterne uddelingen af årets kultur- og fritidspris, og i år gik den til formanden for Padborg Friluftsscene, Karen Holubowsky.

- Tusind, tusind tak, alle jer, der har hjulpet. Kommunen, forvaltningen, alle de frivillige og en aktiv bestyrelse. Vi kunne ikke have klaret alt det, vi har været igennem, uden jer, sagde aftenens hovedperson, mens hun havde svært ved at holde tårerne tilbage.

- Jeg er dybt overvældet. Tak!

Annonce

Indstillingen

Indstillingen, som overbeviste kultur- og fritidsudvalget om, at det skulle være Karen Holubovsky, der fik prisen, lyder således:

Bestyrelsen ved Padborg Friluftsscene har ved deres store arbejde formået at få musikken til de smukke omgivelser i Padborg Skov og fået Friluftsscenen til live igen.

De har fået restaureret "Heksehuset" ikke kun en men to gange.

Sammen med de frivillige opstiller de telte, borde og stole til de forskellige arrangementer. Desuden sørger de for salg af mad og drikkevarer.

De har desuden fået et godt samarbejde med foreningen Alte Schule Niehuus, Tyskland. Der er bl.a. blevet afholdt fælles friluftsgudstjeneste, grundlovsfest og gåtur rundt om Niehuus sø.

Brændte ned

Og Padborg Friluftsscene har så sandelig været igennem en del i sin trods alt korte levetid. Tilbage i 2014 var den tæt ved at få dødsstødet af Aabenraa Kommunes kultur- og fritidsudvalg, som med 50.000 kroner var klar til at rive pladsen, som ikke var blevet brugt i fem års tid, ned.

I 11. time fik Bov Lokalråd og Aktivitetshuset i Padborg imidlertid overtalt udvalget til at poste pengene i en reetablering af stedet, hvor særligt frivillige hænder skulle sørge for at skabe et nyt kulturelt mødested for borgere i og nær Padborg. I maj 2016 genåbnede scenen, men få måneder senere gik alt det hårde arbejde med at få bygget Heksehuset og renoveret friluftsscenen op i røg, da Heksehuset brændte ned til grunden.

Krævet mange kræfter

Med lige så hårdt arbejde blev Heksehuset dog genskabt kun et år efter.

- Det har krævet mange kræfter, men alle har bakket op og har været der hele tiden. Når sådan noget sker i en fredet skov - ja, jeg ved ikke hvor mange forskellige instanser, man skal igennem - men der har medarbejderne i Aabenraa Kommune været en fantastisk hjælp. Og der er også utroligt mange lokale, der kommer hele tiden og giver en hånd med, sagde Karen Holubowsky umiddelbart efter, hun var blevet overrasket med den flotte pris.

- Jeg er meget rørt. Det er utroligt, at alt det arbejde, vi er så mange om at lave, bliver påskønnet. For jeg betragter det her som en pris til hele foreningen.

I alt deltog 180 på tværs af kultur- og fritidslivet i Aabenraa Kommune. Foto: Claus Thorsted

Et skulderklap

2020 er i øvrigt et specielt år for Padborg Friluftsscene. Om en måned kan den nemlig fejre fem års fødselsdag, og 75-årige Karen Holubowsky fem år som formand.

- Jeg glæder mig så meget til at komme til generalforsamlingen og sige til dem alle sammen: Der er nogen, der har vurderet, at det, vi har lavet, er godt. Det her er jo et skulderklap uden lige, sagde hun.

Med prisen følger en check på 10.000 kroner. Selvom det var Karen Holubowsky, som modtog den, er det ikke penge, hun ser som sine egne.

- De ryger lige i foreningens kasse, afsluttede hun.

Repræsentanter fra kultur- og fritidsudvalget præsenterede fire små film om livet i kommunen. Her er det Carina Underbjerg Hansen, der taler, mens Signe Bekker Dhiman holder hendes lille datter, Lærke Underbjerg Kloster på snart 15 måneder. Foto: Claus Thorsted

Kultur- og fritidsformand Lars Kristensen overrakte prisen til den glade hovedperson. Foto: Claus Thorsted
Og så var der buffet. Foto: Claus Thorsted
Et par repræsentanter fra hver enkelt forening eller institution var inviteret til aftenens festligheder. Foto: Claus Thorsted
Overraskelsen var stor, da Karen Holubovsky pludselig hørte sit navn blive kaldt op. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce