Annonce
Danmark

Prismodtager nomineret igen: Steppeulven er et kvalitetsstempel

Palle Hjorth købte sit første hammondorgel som 15-årig hos Hammond Hardy i Silkeborg. Foto: Simon Staun

Steppeulven er en pris, som foreningen af danske musikanmeldere uddeler en gang om året. Palle Hjorth var nomineret - og vandt - prisen som "Årets musiker" i 2014. Samme kategori som han igen er indstillet til.

Nomineret: I Palle Hjorths øjne er Steppeulven en af de få danske musikpriser, der er interessant. Fordi ingen kommercielle interesser er på spil i den.

- Anmelderne i juryen koncentrerer sig udelukkende om at finde frem til de musikere, som de mener har gjort det bedst et givent år. Og man kan se på de nominerede, at juryen virkelig spejder bredt og plukker inden for alle genrer af rytmisk musik. Der er flere af de andre nominerede, jeg aldrig har hørt om, hvilket er et kvalitetsstempel, som netop understreger, at det handler om musikalitet og ikke kommercialitet, siger Palle Hjorth.

Prisen kan bruges til at åbne døre. Det gjorde den ikke umiddelbart for Palle Hjorth, der var fast medlem af Peter Sommers band Tiggerne, The Savage Rose, The Sandmen og Povl Dissing, da han vandt prisen første gang.

- Dét, jeg mindes i kølvandet på prisen i 2014, var mere en enorm respekt fra kolleger. Især fra alle dem, der måske kendte navnet Palle Hjorth, men ikke for alvor vidste, hvad jeg stod for. Jeg havde blandt andet fået et lidt negativt stempel som ham, der spillede med PS12, selv om bandet består af hamrende dygtige musikere og har skrevet mange virkelig gode sange. Er du sindssyg, jeg lærte meget af at spille til halballer med dem ... Inden man bliver alt for fordømmende, skal man huske på, at Gasolin' nærmest ikke spillede andet end halballer, siger Palle Hjorth og ler.

For ham har det aldrig været et problem at spille med PS12 den ene weekend og The Savage Rose den næste.

- Det hele er musik. Det glemmer folk indimellem. Jeg prøver at omfavne alle genrer med lige stor respekt, og jeg synes, det er vitalt for en musiker at prøve sig selv af i alverdens sammenhænge. Alle de helt store musikere har skiftet kurs i deres karrierer, siger Palle Hjorth.

Han fremhæver The Beatles, som startede med at spille covernumre til natklubkoncerter i Hamborg, men senere i karrieren har været med til at danne skole for sangskrivning.

- Som solister udforskede medlemmerne både klassisk musik og avantgarde. Det handler om konstant at udvikle sig, og jeg synes, det er decideret snæversynet at låse sig fast på et enkelt udtryk eller genre. Åbn øjne og ører, opfordrer Palle Hjorth.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce