Annonce
Esbjerg

Prisvindende frisør flytter til historisk kælder

De nye lokaler er meget mindre, men alligevel er der blevet plads til noget af det vigtigste. Butikshunden Edward. Privatfoto
Den populære Frisør Saksehaand flytter fra Torvegade til historiske lokaler i Danmarksgade. Men selv om der er blevet mindre plads og lavere til loftet, ændrer det ikke på de værdier, der driver forretningen.

ESBJERG: Mandag den 1. juli flyttede stod de højloftede lokaler i Torvegade 41 pludseligt tomme. Det skyldes, at Frisør Saksehaand, der tidligere holdt til derinde, er flyttet til nye lokaler i Danmarksgade. Og det er der flere årsager til.

Først og fremmest var lokalerne i Torvegade blevet for store, men det skyldes også, at salonens ejer Sandi Jordheim gerne vil prioritere sit frivillige arbejde, hvor hun blandt andet klipper hjemløse.

- Det hele bliver mere overskueligt, og jeg får mere tid. Før var der mere rengøring og papirarbejde, og det giver mulighed for at skabe en endnu bedre salon. Vi kommer da til at savne vores naboer i Torvegade, men økonomisk og praktisk giver det helt vildt god mening, siger Sandi Jordheim.

Annonce
Der skulle både højt humør og knofedt til, før lokalerne kunne komme i ordentlig stand. Privatfoto

Samme Sakse (h) ånd

Saksehaand har tidligere været nomineret til Byens Bedste frisør, og Sandi Jordheim har desuden vundet priser indenfor sit fag. De nye lokaler er derfor også nøje udvalgte. De har tidligere huseret en forretningen, der syede uniformer til blandt andet sygeplejersker. Men selvom lokalerne er nye, så er de allerede faldet godt til.

- Miljøet i Danmarksgade er bare lige mig. Og så er salonen blevet 1000 gange hyggeligere, og det virker til at kunderne synes det samme.

Frisør Saksehaand er blandt kunderne kendt for at have en meget hjemlig og jordbunden atmosfære, og netop salonens værdier ændrer sig ikke, selvom man er flyttet nogle meter længere ind i byen.

- Sakse (h) ånden er kun blevet forstærket. Selvom der er blevet mindre plads, er der stadig plads til alle. Og det er noget af det, der kendetegner miljøet her hos os, siger Sandi Jordheim.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce