Annonce
Aabenraa

Privat specialskole? Møde gav politikere noget at tænke over

Lene Lind Sandager vil om nogle uger følge op på, om politikerne vil se nærmere på, om Behandlingsskolerne skal bydes velkommen til Aabenraa. Hun håber, det sker. Arkivfoto: Jacob Schultz

Forældre, der arbejder for privat specialskoletilbud i Aabenraa Kommune, venter nu spændt på politikere, der deltog i informationsmøde.

Aabenraa: Kommunaldirektør Tom Ahmt takkede i september pænt nej til et møde med den private specialskoletilbud Behandlingsskolerne. På kommunens vegne forklarede han, at man med sin egen specialskole, Fjordskolen, er dækket ind.

Nu øjner de to Fjordskolen-mødre Lene Lind Sandager og Dorthe Eldorff nyt håb. Det var dem, der fik Behandlingsskolerne til at forhøre sig hos Aabenraa Kommune, og de lod sig ikke slå ud af afslaget fra kommunaldirektøren.

De satte i stedet deres lid til de kommunale byrådspolitikere, som de torsdag aften inviterede til informationsmøde med Christoffer Juul, direktør for Behandlingsskolerne. Syv dukkede op - de tre socialdemokrater Povl Kylling Petersen, Erik Uldall og Christian Panbo, Ejler Schütt og Jane Thorgeirsson fra Dansk Folkeparti, SF'eren Michael Christensen og Rasmus Elkjær Larsen fra De Konservative.

Annonce

Samarbejde med kommunen

Christoffer Juul, direktøren for Behandlingsskolerne, har fra begyndelsen meldt klart ud: Skal man etablere en afdeling i Aabenraa, så skal det være med kommunens velsignelse. Det er nemlig kommunen, der visiterer elever til specialtilbud, så Behandlingsskolerne er afhængig af, at der er elever, hvor man vurderer, at det private tilbud vil være bedre for dem end det kommunale, Fjordskolen.

Behandlingsskolerne arbejder primært på Sjælland, men åbnede for nylig sin første skole i Jylland. Det var i Billund, hvor kommunen stod med en udfordring, da Varde Kommune lukkede det specialtilbud, man ellers benyttede sig af.

Et alternativ

- Jeg synes, det var et positivt møde, og jeg har en god fornemmelse af, at de vil gå tilbage til deres bagland og diskutere, om det er noget, der kan lade sig gøre, siger Lene Lind Sandager, der understreger, at det ikke er meningen, at tilbuddet skal være en konkurrent til Fjordskolen, men et alternativ.

- De har stor succes med at hjælpe de børn, hvor andre specialtilbud har givet op, eller der ikke rigtigt er fremskridt, forklarer hun.

Hun krydser nu fingre for, at en eller flere af de politikere, der deltog i torsdagens møde, vil bede børne- og uddannelsesudvalget om at tage stilling til Behandlingsskolernes tilbud.

Og det er absolut ikke umuligt, der kommer til at ske. Viceborgmester Ejler Schütt vil i hvert fald opfordre til, at man tager det op i udvalget.

- Jeg synes, udvalget i det mindste bør tage en snak om det og måske få lavet en business-case på det. Der er jo også noget økonomi i det, siger Ejler Schütt.

Vi kan det i forvejen

Povl Kylling Petersen, der er næstformand i børne- og uddannelsesudvalget, vil i første omgang vende det med resten af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

- Det var et godt, informativt møde, og jeg er ikke i tvivl om, at Behandlingsskolerne kan nogle ting. Spørgsmålet er jo så, om de kan gøre det så meget bedre, end vi selv kan på Fjordskolen. Det ser jeg frem til, at vi får drøftet, siger han.

Det vil først herefter bliver besluttet, om det er er noget, partiet ønsker at få taget op politisk.

Med kun to medlemmer i byrådet er der hos De Konservative lidt kortere fra tanke til handling. Rasmus Elkjær Larsen fandt mødet interessant.

- Og hvis man som kommune ikke i forvejen havde et specialundervisningstilbud, er der ingen tvivl om, at Behandlingsskolerne så absolut kunne være spændende at snakke med, men som jeg hører det, er det meget af det, vi kan i forvejen, lyder det fra den konservative gruppeformand, der også sidder i Fjordskolens bestyrelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Gratis: Hyggeaften hos Hr. P

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce