x
Annonce
Aabenraa

Privat specialskole vender Aabenraa-forældre ryggen

Når Fjordskolen til sommer flytter fra Aabenraa til Kruså, havde en gruppe forældre håbet på, at de kunne beholde deres børn i et alternativt tilbud i Aabenraa, men det kommer ikke til at være en mulighed, som det ser ud til lige nu. Arkivfoto: Claus Thorsted

Aabenraa Kommune har ikke behov for et alternativt specialskole-tilbud, og det får Behandlingsskolerne til at trække følehornene til sig.

Aabenraa: De forældre til elever på Fjordskolen, der havde håbet, at det private skoleinitiativ Behandlingsskolerne ville oprette en afdeling i Aabenraa, må i gang med at arbejde på et andet alternativ. Aabenraa bliver ikke Behandlingsskolernes næste skud på stammen.

Direktøren for de private specialskoler for børn med særlige behov, Christopher Juul, gjorde allerede, da forældrene henvendte sig, klart, at en placering i Aabenraa kun var interessant, hvis det kunne ske i samarbejde med kommunen.

- Jeg forstår godt deres frustration over, at de nu skal flytte deres børn til Kruså, men jeg sagde også, at hvis ikke kommunen var interesseret i et samarbejde, så giver det ingen mening for os. Det er jo kommunen, der skal visitere elever til os, forklarer Christopher Juul.

Annonce

Behandlingsskolerne

Behandlingsskolerne arbejder primært på Sjælland, men åbnede for nylig sin første skole i Jylland. Det var i Billund, hvor kommunen stod med en udfordring, da Varde Kommune lukkede det specialtilbud, man ellers benyttede sig af.

Alle steder arbejder Behandlingsskolerne tæt sammen med de pågældende kommuner, da der på specialskoler ikke må opkræves forældrebetaling, så det private tilbud er helt afhængig af, at kommunen sender elever.

Kommunen har pladser nok

Han har nu på baggrund af forældrenes opfordring til Behandlingsskolerne henvendt sig til Aabenraa Kommunes kommunaldirektør, Tom Ahmt, for at høre, om kommunen har tænkt sig at kontakte skolen for at få et samarbejde op at stå.

Ikke så overraskende har Tom Ahmt svaret ham, at Aabenraa Kommune ikke i øjeblikket efterspørger etablering af et nyt tilbud.

- Aabenraa Kommune løfter på det specialiserede område de opgaver, som lovgivningen pålægger kommunen, og det er vores klare ambition, at vi også fremover både i forhold til Fjordskolens målgrupper og andre målgrupper løser vores opgaver på et højt fagligt niveau, på en økonomisk forsvarlig måde og inden for lovgivningens rammer, lyder det blandt andet i svaret, hvor Tom Ahmt tillige gør opmærksom på, at kommunen har pladser nok, da man jo også tager elever ind fra andre kommuner.

Er klar senere

- Vi har de bygninger og det personale, der skal til for at give det tilbud, vi skal - og vi opgraderer det endda nu - så vi har ikke behov for et alternativ, uddyber Tom Ahmt sit svar til Behandlingsskolerne. Han understreger dog, at hvis Behandlingsskolerne ønsker et møde med kommunen, så er det bare at bede om det.

Christopher Juul har taget svaret fra Tom Ahmt til efterretning.

- På den baggrund giver det - desværre - ingen mening for os at starte noget op i Aabenraa. Og jeg kan godt have forståelse for, at man fra kommunens side, når man nu har lagt en strategi og investeret en masse penge i en bygning, vil afprøve det først, siger direktøren for Behandlingsskolerne, der dog gerne senere går i dialog med Aabenraa Kommune "hvis der skulle gå hen og opstå et behov for at have et komplementerende - ikke konkurrerende - tilbud", som han udtrykker det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce