Annonce
Indland

Private fonde betaler stadig større del af forskningen

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Professor frygter for uafhængigheden og troværdigheden af forskning finansieret af private fonde.

Private fonde og firmaer betaler en stadig større del af forskningen på universiteterne.

Knap halvdelen af de danske forskningsmidler kommer nu fra private. Udviklingen vækker bekymring.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Det svækker uafhængigheden og skaber et pres på troværdigheden af de resultater, der kommer frem. Man bider ikke den hånd, man spiser af, siger professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet, til avisen.

I alt modtog forskerne på universiteterne i 2018 2,9 milliarder kroner fra private kilder.

Det er mere end en tredobling i forhold til 11 år tidligere. Beløbet i 2018 udgjorde 46,4 procent af midlerne mod 28,6 procent i 2007.

Det viser tal fra Danske Universiteters database.

Ekstern finansiering har i flere tilfælde ført til, at der er sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningsresultater.

Senest har forskere kritiseret en undersøgelse fra Aarhus Universitet og DTU for at nedtone oksekøds klimabelastning sammenlignet med andre produkter som øl, vin, slik, kaffe og te. Projektet var finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Maja Horst, institutleder på Københavns Universitet, mener, at private penge – særligt fra fonde – er godt. Det giver råd til mere forskning.

Men universiteterne har ifølge hende ikke været gode nok til sikre sig, at man "ikke kommer til at tage for meget hensyn til dem, der betaler".

En undersøgelse på Aarhus Universitet fra sidste år viser, at 16 procent af forskerne i undersøgelsen har oplevet et pres på deres forskningsfrihed de seneste fem år.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, er ikke bekymret for andelen af privat finansiering:

- I perioden er der produceret langt flere forskningsresultater, end der ellers ville være blevet, til gavn for samfundet, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce