Annonce
Sønderborg

Private hænder skal hjælpe den kommunale økonomi

Rådhuset med byrådssalen danner rammen om vedtagelsen af det kommunale budget, men før det kan ske er der en del ender, der skal nå sammen. Foto: Henrik Rath
Venstres politiske ordfører, Peter Hansen, peger på mere udlicitering, som et nødvendigt værktøj for at få det kommunale budget til at nå sammen. Borgmester Erik Lauritzen (S) anerkender muligheden, selv om den ikke får ham til at juble.

Sønderborg: Sønderborgs 31 byrådsmedlemmer og en række af forvaltningens embedsmænd har for få dage siden været gennem det første budgetseminar.

Folketingsvalget i forsommeren har forsinket forløbet, men der er ellers nok at tage fat på for politikerne.

Det mener i hvert fald Venstres politiske ordfører, Peter Hansen, som advarer om risiko for hul i pengekassen:

- Vi har nogle alvorlige udgifter og dræner løbende kommunekassen med udsigt til et minus på 182 mio. kroner i 2023. En af måderne at rette op er at gøre brug af de muligheder for udlicitering, som et analyse-arbejde har givet os. Jeg synes bare, at det går lidt trægt med det, siger han.

En lav grad af brug af private operatører var blandt andet også et af de få punkter, som for nylig trak Sønderborg Kommune ned i en ellers god DI erhvervsklima-placering som bedst i Sønderjylland.

Annonce
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er vilde med det, men når vi er udfordret med stigende driftsudgifterne er det ting, vi må se på og indgå kompromisser.

Borgmester Erik Lauritzen(S)

Arbejder på det

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er vilde med det, men når vi er udfordret med stigende driftsudgifter er det ting, vi må se på og søge kompromisser. I sidste budgetaftale var vi netop enige om, at få mere konkurrenceudsættelse af opgaver. Men jeg er fortrøstningsfuld og ser ikke for mig, at der skal skæres i velfærd, siger borgmester Erik Lauritzen(S), som samtidig afviser Peter Hansens kritik af træghed i processen.

Særligt det sociale område med flere ældre og stigende udgifter til handicappede og på skoleområdet gør ondt i kommunens økonomi.

- Jeg tror, det handler om at turde gøre det. Vi er er arbejdsgivere og forpligtet til at varetage de kommunale skattekroner bedst og få dem til at række længst, tilføjer Peter Hansen, som samtidig peger på, at skattestigningen tilbage fra 2014, der gav 100 mio. kroner årligt er spist op af stigende udgifter. Hvert budgetår siden 2014 har kostet kommunen 20 mio. kroner årligt, siger Peter Hansen og understreger, at han ikke har i sinde at bruge endnu en skattestigning for at rette op.

Skat spist op

- Ja, man kan måske sige, at skattestigningen er spist op, men det er af investeringer i vores kommune. Dem bliver der så færre af de kommende år. Det har vi også meldt ud, og alt i alt er der ikke så meget nyt i det økonomiske billede i dag, som kan overraske, mener Erik Lauritzen.

I foråret blev det årlige sparekrav da også hævet fra 35 mio. til 50 mio. kroner. Det tal kommer til at stige med yderligere 15 mio. kroner i de følgende budgetår frem mod 2023. Det endelige bloktilskud fra staten til Sønderborg er endnu ikke regnet ud.

Det samlede kommunale budget er på godt fem mia. kroner, og selve budgetbehandlingen sker over to omgange i løbet af oktober og senest til 5. november.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce