Annonce
Sønderborg

Private hænder skal hjælpe den kommunale økonomi

Rådhuset med byrådssalen danner rammen om vedtagelsen af det kommunale budget, men før det kan ske er der en del ender, der skal nå sammen. Foto: Henrik Rath
Venstres politiske ordfører, Peter Hansen, peger på mere udlicitering, som et nødvendigt værktøj for at få det kommunale budget til at nå sammen. Borgmester Erik Lauritzen (S) anerkender muligheden, selv om den ikke får ham til at juble.

Sønderborg: Sønderborgs 31 byrådsmedlemmer og en række af forvaltningens embedsmænd har for få dage siden været gennem det første budgetseminar.

Folketingsvalget i forsommeren har forsinket forløbet, men der er ellers nok at tage fat på for politikerne.

Det mener i hvert fald Venstres politiske ordfører, Peter Hansen, som advarer om risiko for hul i pengekassen:

- Vi har nogle alvorlige udgifter og dræner løbende kommunekassen med udsigt til et minus på 182 mio. kroner i 2023. En af måderne at rette op er at gøre brug af de muligheder for udlicitering, som et analyse-arbejde har givet os. Jeg synes bare, at det går lidt trægt med det, siger han.

En lav grad af brug af private operatører var blandt andet også et af de få punkter, som for nylig trak Sønderborg Kommune ned i en ellers god DI erhvervsklima-placering som bedst i Sønderjylland.

Annonce
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er vilde med det, men når vi er udfordret med stigende driftsudgifterne er det ting, vi må se på og indgå kompromisser.

Borgmester Erik Lauritzen(S)

Arbejder på det

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er vilde med det, men når vi er udfordret med stigende driftsudgifter er det ting, vi må se på og søge kompromisser. I sidste budgetaftale var vi netop enige om, at få mere konkurrenceudsættelse af opgaver. Men jeg er fortrøstningsfuld og ser ikke for mig, at der skal skæres i velfærd, siger borgmester Erik Lauritzen(S), som samtidig afviser Peter Hansens kritik af træghed i processen.

Særligt det sociale område med flere ældre og stigende udgifter til handicappede og på skoleområdet gør ondt i kommunens økonomi.

- Jeg tror, det handler om at turde gøre det. Vi er er arbejdsgivere og forpligtet til at varetage de kommunale skattekroner bedst og få dem til at række længst, tilføjer Peter Hansen, som samtidig peger på, at skattestigningen tilbage fra 2014, der gav 100 mio. kroner årligt er spist op af stigende udgifter. Hvert budgetår siden 2014 har kostet kommunen 20 mio. kroner årligt, siger Peter Hansen og understreger, at han ikke har i sinde at bruge endnu en skattestigning for at rette op.

Skat spist op

- Ja, man kan måske sige, at skattestigningen er spist op, men det er af investeringer i vores kommune. Dem bliver der så færre af de kommende år. Det har vi også meldt ud, og alt i alt er der ikke så meget nyt i det økonomiske billede i dag, som kan overraske, mener Erik Lauritzen.

I foråret blev det årlige sparekrav da også hævet fra 35 mio. til 50 mio. kroner. Det tal kommer til at stige med yderligere 15 mio. kroner i de følgende budgetår frem mod 2023. Det endelige bloktilskud fra staten til Sønderborg er endnu ikke regnet ud.

Det samlede kommunale budget er på godt fem mia. kroner, og selve budgetbehandlingen sker over to omgange i løbet af oktober og senest til 5. november.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce