Annonce
Tønder

Private skoler siger goddag til flere elever

Antallet af privatskoleelever er på et år steget med 7,3 procent. Mest markant er tendensen hos Marieskolen i Tønder, der siden åbningen sidste år har mere end fordoblet elevtallet.

Annonce

Stadigt flere forældre sender deres børn i en privat- eller friskole i Tønder Kommune. JydskeVestkysten har foretaget en rundringning til de 12 private skoler i kommunen - af dem viser otte fremgang i elevtallet i forhold til sidste år. Dermed er elevtallet i de 12 private skoler på 1365 elever - det er en fremgang på 7,3 procent i forhold til sidste år.

Årets skolestart i privat- og friskolerne spreder sig bredt i den kommende uge. Branderup Friskole tog søndag som den første skole hul på et nyt skoleår. Det skete med 10 nye elever i børnehaveklassen og 85 elever på hele skolen.

- Det er fantastisk at holde første skoledag om søndagen, for så kan alle forældre være med, siger skoleleder Lisbeth Østergaard, der har fejret årets skolestart på denne måde, siden friskolen blev etableret for otte år siden.

De fleste af egnens private skoler ligger stabilt i antallet af elever. Dog er der en enkelt højdespringer - Marieskolen i Tønder. Skolen åbnede sidste år med 57 elever. Det tal er mere end fordoblet i dette år, som indledes med intet mindre end 118 elever i klasserne.

Stolt og glad

- Det gør mig stolt og glad. Det viser, at der er et behov og at vi så rigtigt, da vi begyndte på etableringen af skolen for to år siden, siger Birgitte Klippert, der leder skolen med Sarah Røll.

Den massive elevfremgang har naturligvis også medført nyansættelser. For et år siden havde skolen foruden de to ledere tre lærere og en meget begrænset kontorstilling. Stillingen er i dag næsten fuldtids, der er ansat en pedel og dertil fem nye lærere, så lærerstaben i dette skoleår tæller otte.

- Det første år havde vi samlæsning på alle trin, men i år er det kun 2. og 3. klasserne, der læser samme, siger Birgitte Klippert.

Elevtal

Sådan har fri- privatskolernes elevtal bevæget sig de seneste tre år. Tallet for 2016 står først:


  • Deutsche Schule Lügumkloster: 39, 39, 41

  • Deutsche Schule Osterhoist: 14, 17, 21

  • Løgumkloster Friskole: 56, 63, 78

  • Ludwig Andresen-Schule, Tønder: 105, 101, 106

  • Arrild Privatskole: 50, 44, 50

  • Overbygningen og kostskolen i Toftlund: 270, 247, 259

  • Agerskov Kristne Friskole: 225, 224, 229

  • Branderup Friskole: 85, 84, 83

  • Skærbæk Realskole: 286, 283, 272

  • Jejsing Friskole: 57, 59, 54

  • Bedsted Friskole: 60, 54, 51

  • Marieskolen, Tønder: 118, 57, 0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Regionalt

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Danmark

Live fra pressemøde: 'Smittetal er gået fuldstændig bananas' - hele verdenskortet kan snart blive orange

Annonce