Annonce
Billund

Private vil have kommunen til at købe Borgergade 17 i Grindsted

Karin Berg, leder af Grindstedarkivet, og Per Langvad, pensioneret sagsbehandler i kommunens teknik- og miljøafdeling, har sat sig i bevægelse for blandt andet at få gjort noget ved Borgergade 17 i Grindsted. Foto: Annette Bruun Jarl
En gruppe af privatpersoner arbejder sideløbende med Billund Kommunes "Bymidteforum" med ideer til at gøre Grindsted midtby smukkere og rarere at færdes i. De foreslår Billund Kommune at købe den faldefærdige bygning, Borgergade 17, i Grindsted.

Grindsted: Grindsted skal forskønnes, ikke mindst Borgergade, hvor den forfaldne nummer 17, som har haft massive rotteproblemer, er en daglig ærgelse for mange.

Også for Karin Berg, leder af Grindstedarkivet, som i sommer i en artikel i avisen fortalte, at hun efter ferien ville holde et borgermøde. Målet ville være at tromme interesserede sammen til et byfornyelsesprojekt omkring Borgergade 17. Bygningen stammer fra dengang, Grindsted voksede til stationsby og fik mange butikker, blandt andet Borgergade 17, der blev bygget som købmandsbutik i 1915.

Senest har bygningen huset en boghandel, men har nu stået tom i flere år og er efterhånden ret forfalden. Det synes Karin Berg er en skam, og det er hun ikke alene om.

Kort efter artiklen i avisen tikkede en mail ind fra Per Langvad om, at Grindsted allerede har en gruppe, der har sat sig sammen for at gøre noget for midtbyen. "Bedre byrum" hedder gruppen, som gennem tre år har prøvet at finde nye veje til at gøre noget ved midtbyen. Dermed er borgermødet aflyst, og Karin Berg er nu gået med i Per Langvads gruppe.

- Når man snakker med folk i byen, er alle interesseret i, at der sker noget. Vi håber, at vi kan være med til at få noget til at ske - blandt andet ved at inspirere Billund Kommune til at etablere bedre byrum, altså steder i byen, hvor det er rart at være, og hvor man oplever, at man kan bruge byen til noget, siger Per Langvad, der i mange år arbejdede som sagsbehandler i Billund Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

Annonce

Karin Berg og Bedre byrum

I stedet for at holde et borgermøde er Karin Berg samt Harry Hansen, Jeremy Watts og Finn Hauge Hansen, som hun deler interesser med, gået sammen med den private gruppe "Bedre byrum", der i forvejen arbejder på at gøre Grindsteds bymidte mere attraktiv.

Gruppen består udover Per Langvad af pensionerede og nuværende erhvervsfolk med interesse for arkitektur: Jens Hansen, Hans Bennetzen, Leo Bøgeholm Madsen, Per Strandbygård Knudsen og på sidelinjen Anette Brunsvig Sørensen.

Drømmen om Borgergade 17

"Bedre byrum" har hele midtbyen på sinde, men i særlig grad Borgergade 17.

Drømmen er, at Billund Kommune finder penge til at købe bygningen, som i dag er ejet af Rex Ejendomme på Sjælland. Ifølge ejendomsmægler Per Terkelsen ønsker selskabet at få bygningen lejet ud eller solgt og har dermed ingen interesse i et byfornyelsesprojekt. Derfor sætter gruppen sine forhåbninger til Billund Kommune.

Er bygningen først ejet af kommunen, vil gruppen stå for at søge fonde og privatpersoner om støtte til at sætte den i stand.

- Det er en skam, at den bygning forfalder. Når jeg ser på den, ser jeg en arkitektur, der passer til Grindsteds historie som stationsby. Set i det lys er bygningen bevaringsværdig, og det håber jeg, at Billund Kommune vil få øjnene op for, siger Per Langvad.

Forslag kommer

For Karin Berg repræsenterer bygningen både bevaringsværdig arkitektur - og drømme:

- Jeg ser et hus, hvor bygherren har haft en drøm om forretning i stuen og beboelse ovenpå. I gamle dage lukkede man jo sin butik indefra og gik så op i privaten, siger hun.

Karin Berg og "Bedre byrum" vil i nær fremtid afklare, hvad man konkret vil foreslå, at bygningen kan bruges til fremover.

- Det skal jo være noget, der kan løbe rundt økonomisk, og det ville nok ikke være en dum ide at tænke på noget, som kunne tiltrække turister, siger hun.

- Baldakinerne snakker vi ikke om, men derudover er Borgergade 17 et fint stykke arkitektur, synes Per Langvad. Han har nu fået Karin Berg med i gruppen "Bedre byrum" og håber at kunne inspirere Billund Kommune til både at interessere sig for denne bygning og for midtbyen i det hele taget. Foto: Annette Bruun Jarl
Per Langvad og Karin Berg har mange ideer til, hvad Borgergade 17 kan bruges til - hvis de kan skaffe penge til at sætte bygningen i stand. Foto: Annette Bruun Jarl
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce