x
Annonce
Læserbrev

Privatskolen: - Vi har behov for en stærk folkeskole

Det er en særdeles problematisk udvikling, eftersom en stærk folkeskole er en forudsætning for stærke fri- og private grundskoler samt et godt og trygt skolemiljø for alle elever – uanset forældrenes skolevalg.

- skolelederne Mirjam Fibiger Olesen og Simon Mosekjær

Læserbrev: Hvor er det ærgerlig at læse i JydskeVestkysten søndag 8. september, at Henrik Rønnow, formand for udvalget for børn og familier, som vi formoder har et indgående kendskab til privatskoler i Haderslev, kalder til kamp mod privatskolerne.

Både Henrik Rønnow og Charlotte Vielskov har ret, når de påtaler, at de frie grundskolers elevtal vokser. Ifølge den seneste opgørelse over elevfordelingen blandt folke- og frie grundskoler fra Center for Data og Analyse fra skoleåret 2017-2018, som er de nyest tilgængelige tal, forøges de frie grundskolers elevandel fortsat. Det er en særdeles problematisk udvikling, eftersom en stærk folkeskole er en forudsætning for stærke fri- og private grundskoler samt et godt og trygt skolemiljø for alle elever – uanset forældrenes skolevalg.

Vi hører gang på gang, at folkeskolen skal tales op. Faktum er, at folkeskolen ikke bliver bedre af, at de frie grundskoler bliver slået oveni hovedet. Det er derimod bydende nødvendigt, at lokalpolitikerne får ryddet op i eget hus og tager hånd om de udfordringer, som ligger der. Gør de det, så vil eleverne komme tilbage af sig selv.

De kæmpestore udfordringer, som folkeskolen i Haderslev og på landsplan står midt i, bør være en del af det store arbejde, som byrådet bør påbegynde. Hvis ikke dette arbejde inkluderer et nærmere blik på folkeskolen – det handler om elevtrivsel, læring, rekruttering og fastholdelse af uddannede lærerkræfter samt tålelige arbejdsforhold for de ansatte – der ifølge nogle af kollegaerne på de kommunale folkeskoler er sat mere eller mindre over styr – bliver det ikke bedre. Folkeskolereformen, Haderslevreformen og Lov 409, som skulle normalisere lærernes arbejdstid, og som fortsat regulerer deres arbejdstid, blev indført næsten samtidigt, og disse reformer har ikke givet det forventede løft til folkeskolen.

Det handler ikke om struktur, geografi og busser eller andre bortforklaringer. Ifølge Epinions Rapport om ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder” fra maj 2018 viser, at ”9 ud af 10 privatskoler i Danmark ligger inden for 2 km af en lokal folkeskole” (side 8), og at ”hele 63 procent af de frie grundskoler har en socialprofilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole” (side 9). Så myten om geografi og optag af rige folks børn er en halvkvædet vise.

Hvorfor vælger mange forældre en fri grundskole til?

Tilvalget handler i bund og grund om læring og trivsel. Det, der er kendetegnende for mange af de elever, som vi optaget på vore skoler, er, enten at deres forældre af forskellige grunde vælger folkeskolen fra, det være sig læring, trivsel, støttemuligheder og lignende, eller at forældrene af ideologiske, trivsels- og/eller læringsmæssige (pædagogiske og didaktiske) grunde, mulighed for støtte for den enkelte, klassekvotient eller lignende har valgt en fri grundskole til.

På fri- og privatskolerne har vi gennem mange år arbejdet benhårdt for at sikre alle elever en god og tryg skoledag, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd, som fundamentet for et godt og udbytterigt skoleliv for alle elever og ansatte. Vi arbejder på, at alle elever skal være en del af forpligtende fællesskab samt at få alle elever så langt rent fagligt, som evner, vilje og interesser rækker.

Elevgruppen på de frie grundskoler er sammensat; lige fra børn og unge fra velstillede familier til børn og unge af enlige forsørgere, der har valgt at prioritere børnenes skolegang frem for andet i deres sparsomme økonomi. Danmarks Private Skoler har tidligere plæderet for, at en del af statstilskuddet burde afsnøres til støtte for mere udsatte forældre, som kunne få en økonomisk håndsrækning i forhold til skolepengene. På vore skoler anvender vi pt. en del af det statslige driftstilskud til at sikre, at enlige forsørgere og forældre, der af den ene eller den anden grund sidder økonomisk hårdt i det, fortsat har råd til at vælge vores skole til.

Vi har desuden en stor andel elever, som er støttekrævende. Det drejer sig om såkaldte +9 elever samt inklusionselever, som grundet faglige og/eller sociale udfordringer har støttebehov for at kunne rummes i de enkelte klasser. +9 elever udløser ekstra støttekroner, og der er en fastlagt, klar procedure for støttetildelingen; men inklusionseleverne skal også støttes for at kunne rummes, således at de får den bedst mulige skolegang, og det er vanskeligt for det meget lave årligt tilskud, der er afsat til denne opgave. Dette skal ses i forbindelse med en meget stor stigning i antallet af støttekrævende elever på de frie skoler. Det nominelle antal overstiger det samlede antal i samtlige folkeskoler ifølge Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler. Det er en kæmpe udfordring for de frie grundskoler – eleverne, deres forældre samt skolens dygtige ansatte kæmper en daglig kamp, for at alle elever skal lykkes.

Som frie grundskoler løfter vi ligesom hovedparten af de frie grundskoler i resten af landet et kæmpe samfundsansvar, og vi arbejder målrettet med at danne og uddanne skolernes elever til at blive livsduelige samfundsborgere med et demokratisk og humanistisk sindelag. Det er en opgave, som vi alle er stolte af at udføre og løfte.

Vi opfordrer til samarbejde og dialog til fordel for alle børn og unge i Haderslev Kommune frem for kamp.

Det er en særdeles problematisk udvikling, eftersom en stærk folkeskole er en forudsætning for stærke fri- og private grundskoler, skriver lederne af to af kommunens private skoler. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce