Nogle antager jeg fører en hetz mod folkeskolen. Det er en meget forkert antagelse. Tværtimod - min reaktion skal ses som et modsvar til Kolding kommunes hetz mod privatskoler.
Jeg vil folkeskolen det bedste, men ikke for institutionens skyld. Hvis folkeskolen kan favne barnets/elevens læring, behov og trivsel er det et perfekt match.
Generelt bør Folkeskolereformen have et servicetjek, så den kan rumme og fastholde så mange elever som muligt, i folkeskolen, hvor kompetente, dedikerede og engagerede lærere gør et fantastisk stykke arbejde.
Men det må da til enhver tid være barnets trivsel og læring, der må sættes i centrum. De er Danmarks vigtigste råstof, og der bør under ingen omstændigheder gåes på kompromis med deres trivsel og slet ikke i institutionalisering tegn.