Annonce
Billund

Privatskoler sigter efter skolestart efter påske

De nye førskoleelever skulle den 1. april være begyndt på Grindsted Privatskole. Det måtte udskydes, men skolen er klar til at tage imod de nye elever efter påske. Arkivfoto: Chresten Bergh
På Grindsted Privatskole er de klar til at tage imod de nye førskoleelever efter påske. Filskov Privatskole vil sætte gang i skolegangen for de yngste hurtigst muligt efter påske, men kan ikke garantere, at det bliver allerede den 15. april.
Annonce

Grindsted/Filskov: Det er ikke kun i de kommunale skoler og institutioner, at de yngste børn i løbet af ugen efter påske kan se frem til at vende tilbage til skolen. Også privatskolerne gør klar til igen at tage imod de yngste børn, og på Grindsted Privatskole er de i fuld gang med at planlægge velkomstfest for de alleryngste, som skal til at begynde i skolen.

- Førskolebørnene skulle være begyndt den 1. april, men der var det hele lukket. Så nu skal vi have skabt en festdag inden for de vilkår, vi er underlagt, siger skoleleder Annette Lundgaard.

Nu skal vi have skabt en festdag inden for de vilkår, vi er underlagt.

Annette Lundgaard, skoleleder, Grindsted Privatskole

Annonce

God afstand mellem børnene

Det er kun daginstitutioner og skoleelever op til 5. klasse, som ifølge regeringens anbefalinger kan begynde i skole fra den 15. april. Der er dog en række retningslinjer, der helst skal overholdes. Det handler blandt andet om, at det skal sikres, at børnene holdere god afstand til hinanden.

- Børnene skal sidde to meter fra hinanden, og det kan vi sagtens finde ud af. Vi møblerer lidt om, og vi kan flytte nogle børn, så der bliver lidt ekstra luft imellem dem, siger Annette Lundgaard.

I det hele taget bliver der lagt en stor indsats i at sikre, at børnene holder så god en afstand til hinanden som muligt, så risikoen for smittespredning bliver minimeret.

- Huset bliver opdelt i en form for celler, så de forskellige årgange og klasser ikke kommer til at krydse hinanden. Også toiletterne vil blive opdelt, så børnene bliver skilt så meget ad som muligt, siger skolelederen.

Annonce

Filskov Friskole arbejder på overblik

Også på Filskov Friskole sigter de efter, at de yngste elever snarest muligt efter påske kan begynde i skole. Skoleleder Johan Andersen kan dog ikke garantere, at det allerede bliver den 15. april, at skolen igen kan byde eleverne indenfor.

- Som det ser ud lige nu, bliver det ikke onsdag, men det er fortsat uopklaret. Vi skal have overblik over, hvilke fag der må aflyses, og hvilke der må køre på en anden måde, så det er et kæmpe arbejde, siger Johan Andersen, der har fået sin påskeferie spoleret af en masse koordinerende arbejde.

Regeringen anbefaling er, at børnene bliver delt op i mindre grupper og i videst muligt omfang opholder sig udendørs. Klasseundervisningen kan derfor meget vel blive i mindre grupper end sædvanligt, og det kræver logistisk planlægning.

- Der skal flyttes rundt på nogle lokaler. Vi skal have børnene delt, og de skal sidde med en vis afstand. Der er nogle ret strenge krav, så vi har ikke det fulde overblik endnu, siger Johan Andersen.

Skoleleder Johan Andersen i Filskov er sat på arbejde i påsken. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Esbjerg

Retsordfører efter tilmelding af folketingsmedlem som sæddonor og huskøber: Chikane skal gøres strafbart

Annonce