Annonce
Esbjerg

Problemer med betjente og indsatte kan ikke løses for 60 millioner: - Det ser katastrofalt ud lige nu

I august 2019 talte justitsminister Nick Hækkerup (S) til de studerende ved åbningen af Kriminalforsorgens nye uddannelse til fængselsbetjent i Møgelkær ved Horsens. I februar i år indrømmede han over for Avisen Danmark, at det ikke ser godt ud i fængslerne. Alligevel har regeringen som et del af sit finanslovsudspil afsat et beløb til netop Kriminalforsorgen, som møder kritik fra SF for at være for lavt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mandag fremlagde regeringens sit finanslovsudspil. Her lægges blandt andet op til drøftelser om styrkelse af Kriminalforsorgen og fængslerne. Men pengene er for små, mener SF's retsordfører, som er skuffet, mens Fængselsforbundets formand siger, at man snart skal overveje, om man overhovedet vil lade Kriminalforsorgen overleve.

Fængelspenge: Skuffet. Det er, hvad Karina Lorentzen, retsordfører for SF, er over regeringens finanslovsudspil, når det kommer til prioriteringen af Kriminalforsorgen.

Tidligere på sommeren kunne Avisen Danmark berette om pladsmangel i fængslerne, som har betydet både mulighed for narkoindtag og inddragelse af besøgs- og rengøringsrum til celler. Midt i hele kaosset står fængselsbetjentene, som bliver færre og færre.

- Det altoverskyggende problem er, at de mangler hænder og ikke kan rekruttere folk. Samtidig har man ikke pladser nok til dem, der skal i fængsel, siger Karina Lorentzen.

Annonce

Ikke meget mere

I regeringen er man udmærket klar over problemerne. Justitsminister Nick Hækkerup (S) indrømmede over for Avisen Danmark så sent som i vinters, at det ikke stod godt til i fængslerne.

Det til trods har man ikke valgt at give Kriminalforsorgen en masse flere penge at arbejde for. Godt nok er der afsat knap 1,4 milliarder kroner over de næste fire år, men hvad de konkret skal bruges på skal besluttes gennem drøftelser med de øvrige partier.

I virkeligheden sørger de penge dog kun lige for at opretholde omtrent samme økonomiske niveau som nu. Hvis ikke de blev tilført, ville Kriminalforsorgen nemlig få mere end en milliard kroner mindre at udføre sit arbejde for over de næste fire år.

Regeringens udspil til styrkelse af Kriminalforsorgen

"Regeringen vil i efteråret 2021 invitere Folketingets partier til forhandlinger, hvor regeringen vil lægge op til en fuldt finansieret styrkelse af kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025.

Der afsættes en reserve på ca. 240 mio. kr. i 2022, 313 mio. kr. i 2023, 382 mio. kr. i 2024 og 440 mio. kr. i 2025, der kan indgå som finansiering i en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen."

Sådan skriver regeringen i sit udspil til finansloven for 2022.

Selvom der hvert år afsættes flere penge til netop Kriminalforsorgen, betyder det dog ikke, at denne styrkes tilsvarende. Et andet sted i udspillet kan man nemlig læse nettoudgiftsbevillingen år for år. Den ser således ud:

2021: 3,599 mia. kr.

2022: 3,418 mia. kr.

2023: 3,349 mia. kr.

2024: 3,279 mia. kr.

2025: 3,220 mia. kr.

Dermed styrkes Kriminalforsorgen med i alt cirka 240 millioner kroner gennem de fire år, når man sammenligner med budgettet for i år.

Dermed får de, der styrer fængslerne altså kun cirka 60 millioner kroner mere om året de næste fire år - og de penge håber regeringen vil gøre en forskel i et budget på 3,6 milliarder kroner årligt.

Annonce

Redskaber skal i brug

- For mig er det fuldstændig klart, at der skal flere penge til og at vi skal have lagt en eller anden plan for, hvordan vi når op på et acceptabelt niveau af medarbejdere igen i forhold til antallet af indsatte, siger SF's retsordfører.

Selv har hun flere ønsker til forbedringer. Et sted at starte er ved at "gøre op med noget af det bureaukrati, vi har sovset Kriminalforsorgen ind i", lyder det fra Karina Lorentzen.

Derudover skal der arbejdes mere med resocialisering, så færre løsladte falder tilbage i kriminalitet, ligesom partiet vil lokke flere til faget ved at genindføre elevløn under uddannelsen til fængselsbetjent frem for at give SU. Og så er der udfordringen med de mange indsatte.

- Hvis ikke vi skal betale for at opføre nye, dyre fængsler, er vi nødt til at kigge på andre knapper. Det kan eksempelvis være, at vi skal kigge mere på prøveløsladelse. Vi er nødt til at kigge på hele paletten af redskaber - ellers når vi ikke i mål. Det ser katastrofalt ud lige nu, når vi både får færre fængselsbetjente og der samtidig kommer flere indsatte.

Annonce

Vil man beholde os eller ej?

Den katastrofale tendens kan Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet, i høj grad nikke genkendende til. I løbet af få måneder er situationen med for få fængselsbetjente kun blevet værre.

Selv har han ikke nået at se regeringens udspil igennem for detaljer endnu, men efter at være blevet præsenteret for et rids af udspillet, springer han ikke ud i stor jubel.

- Jeg har stadig til gode at se, at pengene skal bindes til den uniformerede gruppe, siger han.

Vi står ved en skillevæg nu, hvor man skal beslutte sig for, om man vil have en kriminalforsorg, der kan køre selv, eller om man vil afvikle den og finde en anden måde at straffe vores fanger på.

Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet

Han mener ikke, det mest afgørende er, hvor mange penge der tilføres Kriminalforsorgen. Det vigtigste er, hvordan pengene skal bruges. Vil man binde dem i mursten, kan det nemlig potentielt gøre ondt værre, mener Bo Yde Sørensen. Det samme, hvis man drukner betjentene i "nye projekter om alt muligt mærkeligt".

Der, hvor de derimod vil kunne gøre gavn, er ved at øremærke penge til rekruttering, arbejdsmiljø og fastholdelse af fængselsbetjentene. Uden dem er det nemlig ikke så nemt at drive fængslerne.

- Vi står ved en skillevej nu, hvor man skal beslutte sig for, om man vil have en kriminalforsorg, der kan køre selv, eller om man vil afvikle den og finde en anden måde at straffe vores fanger på, siger Bo Yde Sørensen.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

12.000 ansatte ved Esbjerg Kommune kan blive mødt med krav om gyldigt coronapas i næste uge: Pandemien kræver drastiske midler, siger borgmester

EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmper med stor gårdbrand

Kolding

Barejer er kæmpefan af Kasper Schmeichels Leicester: Jeg har holdt med det "lortehold" siden jeg barn

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Esbjerg

Drengerøve på hjul spreder juleglæde: Man bliver jo fandeme rørt helt ind i hjertet

Tønder

Valgets vinder: Konstitueringen tilsidesætter vælgernes dom

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Billund

Stjal bil i tomgang: Fuld fange på udgang kørte galt kort efter

Haderslev For abonnenter

Venstre sat i skruetvinge: Dampark-afgørelse handlede om borgmesterkæden

Kultur

Jesper og Sascha fandt sammen på skolebænken: Han gør mig til et gladere menneske

Annonce