Annonce
Erhverv

Problemknuserne: Tre bud på, hvordan vi får flere iværksættere i Danmark

Har du med et problem eller en udfordring, som du kunne tænke dig, at Erhverv+ panelet ser nærmere på til fordel for dig og alle andre, er du velkommen til at skrive til hesk@erhvervplus.dk
Mathilde Mackowski, medstifter af Sinful, Maria Leerbeck, stifter af forlaget Fortæl og Moonis Kamil, investor, business angel og manden bag successer som iPosen og Onfone kender alle iværksætteriet indefra. Her giver de deres bud på, hvordan vi knuser den nationale udfordring at få flere til at tage springet og starte egen virksomhed.
Annonce

Spørgsmål: Hvordan får vi flere iværksættere i Danmark?

Danmark mangler iværksættere. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at over halvdelen af alle danskere overvejer at springe ud som selvstændig virksomhedsejer, men alligevel ikke gør det i praksis. Hvad skal der til for at ændre det? Regeringens panel er kommet med deres bud, men hvordan vil du knuse problemet?

Erhverv+ panelet

Et panel bestående af ni jysk-fynske erhvervspersonligheder stiller deres viden til rådighed i Erhverv+ panelet og giver bud på, hvordan vi løser nogle af de udfordringer, som ledere og medarbejdere møder i hverdagen ude i virksomhederne.

Paneldeltagerne er på tre ad gangen, når de knuser konkrete problemstillinger fra erhvervslivet.

Har du med et problem eller en udfordring, som du kunne tænke dig, at Erhverv+ panelet ser nærmere på til fordel for dig og alle andre, er du altid velkommen til at skrive til hesk@erhvervplus.dk

Annonce

Mathilde Mackowski, medstifter, Chief Visionary Officer (udviklingschef) og talskvinde, sinful.eu

- Problemet ligger i min optik ikke i, at vi i Danmark mangler iværksættere. Det ligger nærmere i, at vi ikke er gode nok til at tænke stort i de virksomheder, der allerede findes. Vi bliver nødt til tænke i muligheden for at geare vores eksisterende virksomheder til at komme over tærsklen med de “magiske 1000” medarbejdere.

De store virksomheder er nemlig helt centrale for Danmarks økonomi. Både i forhold til import og eksport, men også sådan at vi har nogle virksomheder, der kan bidrage til det velfærdssamfund, vi lever i i dag.

Vi skal turde at satse på vores medarbejdere, og give dem både ansvar og råderum. Vi skal kunne give dem den medbestemmelse, de tørster efter og som måske også ligger bag lysten til at starte som iværksætter.

Der findes to ting i Danmark, der er meget mere inspirerende end at sætte ind på skole-, kommunal- eller politisk niveau, hvis du spørger mig.

Det er programmet “Løvens Hule”, som formår at inspirere rigtig mange folk til at starte selv. Det andet er konferencen “Seedster”, som blandt andet Jesper Buch står bag.

En ugelang konference, der giver iværksættere mulighed for at mødes med andre iværksættere, og dermed give dem chancen for at netværke, vidensdele og lære af andres erfaringer. Om noget, er det med til at inspirere iværksættere og få dem til at gå efter noget, de hungrer efter.

Annonce

Maria Leerbeck, iværksætter og stifter af Forlaget Fortæl

- Regeringens panel kigger umiddelbart mest på, hvordan vi kan skabe gode rammevilkår for de allerede eksisterende iværksættere, hvilket er virkelig vigtigt. Men hvis vi skal have flere mennesker, der tager det allerførste skridt ind i iværksætterverden, tror jeg, at vi finder en del af løsningen i noget så omdiskuteret som dagpengesystemet.

Når vi sammenligner den danske iværksætterkultur med eksempelvis den amerikanske, som jo avler en hel del flere iværksættere, så tror jeg, vi skal kigge på sikkerhedsnettet. I USA har de nærmest ikke noget, og derfor er der ikke en særlig øget risiko ved at starte op som iværksætter, fordi de generelt lever med en højere risiko, end vi gør i Danmark.

I Danmark, derimod, er vi som studerende og lønmodtagere udstyret med et ret stærkt sikkerhedsnet. Et sikkerhedsnet, der dog bliver ualmindelig hullet og ret uigennemskueligt, når vi vælger iværksættervejen – og dét tror jeg afholder mange fra at tage det første skridt.

Det er noget, der især rammer langt de fleste kvindelige iværksættere mellem 20-40 år i den situation, hvor de får børn og vælger at holde barsel, men det rammer jo også alle dem, der på et tidspunkt må lukke virksomheden ned og søge ledighedsdagpenge – eller som bliver ramt af sygdom og må søge sygedagpenge.

Sikkerhedsnet er en god ting – og jeg tror på, at flere vil turde hoppe ud i iværksætteriet, hvis dagpengeregler og risici var mere gennemskuelige, og hvis man vidste, at man (også som selvstændig) til hver en tid ville kunne sygemelde sig eller gå på barsel og modtage dagpenge, også selvom man ikke nødvendigvis havde tjent x antal kroner i virksomheden de seneste tre måneder.

Mathilde Mackowski, medstifter, Chief Visionary Officer (udviklingschef) og talskvinde, sinful.eu: - Problemet ligger i min optik ikke i, at vi i Danmark mangler iværksættere. Det ligger nærmere i, at vi ikke er gode nok til at tænke stort i de virksomheder, der allerede findes. Pressefoto
Annonce

Moonis Kamil, investor, business angel og iværksætter (byFounders, iPosen, Interiør A/S, Onfone m.fl.)

- Det er der naturligvis ikke ét enkelt simpelt og kort svar på.

Mange gode, kompetente mennesker og institutioner har forsøgt at belyse og påvirke problematikken ved adressering og implementering af diverse økonomiske, juridiske og selskabsretslige håndtag. Så dem vil jeg ikke gentage her, og ej heller komme med bud derpå, selvom der er fortsat meget, der kan gøres på den front.

Der er ingen tvivl om, at disse håndtag kan have og har haft en effekt, og det er vigtigt, at der forbliver et fokus på disse håndtag.

Dertil har der igennem årene været og er stadig en masse gode tiltag og udviklingsforløb både igennem det offentlige og det private marked, som gør en kæmpe forskel. Både hvad angår skabelsen af nye virksomheder og skalering af eksisterende samt etablerede SMV-virksomheder. Jeg sidder selv som rådgiver hos ét af Scale Up programmerne.

Selv de yngste borgere og dermed de kommende generationer, hvis skuldre skal bære landets vækst i fremtiden, har fået uddannelsesmæssig fokus igennem den massive store indsats, som Fonden for Entreprenørskab har lagt og fortjener et kæmpe cadeau for.

Dertil kommer der hele samfundsopmærksomheden, skabt og styrket generelt i medierne, populære TV-programmer og fantastiske entreprenørfortællinger, som alt sammen påvirker vores samfund i en retning.

Jeg skrev en kronik i Børsen for nogle år siden, hvor én af mine formuleringer omkring ”iværksætterne er de nye rock/popstjerner” stadig runger i mit hoved, og som har så mange konsekvens-tentakler, at jeg til tider stadig fanger mig selv i at fundere en hel del over korrelationerne i udvikling af et land og dets samfundsmæssig paradigmebegreber som for eksempel ”succes”. Og med lidt inspiration i det tankemylder, vil jeg gerne prøve at krydre problematikken med et par uortodokse vinkler.

De er ikke nødvendigvis rigtige eller enestående. Og for den sags skyld heller ikke udtømmende. Men min mening er at krydre denne debat med andre vinkler, end jeg normalt plejer.

Hvad nu hvis vi leger med en overordnet og ekstrem enkel matematisk tilgang til denne problematik og stiller følgende ligning op.

Resultat = Viden + Kapabilitet x Mindset (blandt andet paradigmer, perceptioner, mental kapacitet og individets ”Hvorfor/Why”).

Prøv lige at tænke en stund over den ligning. Jeg ved godt, den kan være lidt søgt og meget mangelfuld, men følg mig gerne i princippet her.

Hvis man har som mål eksempelvis at fostre flere Caroline Wozniacki'er, så kan du ikke nøjes med kun at tilføre et prospekt "Viden" omkring taktik, strategi, materialer, udstyr, træning og kost.

Du kan heller ikke kun nøjes med at træne hende sønder og sammen, eller kun facilitere den bedste ketcher og sko til hende i forsøget på at højne hendes "Kapabilitet".

Og du kan heller ikke nøjes med kun at mentalt opdrage hende til at ønske sig succes og dermed sætte hendes ”Hvorfor” koblet til en ønsket succesposition. Forstil dig, at hun kun kan tænke sig til Sjællandsmesterskabet og to BMW’er i garagen.

Så kan vi efterforske problemformuleringen i en del forskellige retninger:

1) Danmark mangler iværksættere.

Gør vi nu det? Eller mangler der flere iværksættere som lykkes med at skalere deres virksomheder og skabe flere arbejdspladser?

Og betyder det, at der også mangler innovation og gode ideer? Eller betyder det, at Danmark kun mangler flere virksomheder? Betyder det også, at eksisterende Large CAP og C20-virksomheder mangler iværksættere i deres egne organisationer?

Hvad er det lige præcis for et resultat, vi ønsker?

2) Undersøgelse viser, at over halvdelen af danskerne overvejer det, men alligevel ikke gør det.

Drømmer de om det, eller overvejer de det? Er det fordi de er trætte af deres arbejde? Er det fordi, at de ikke har råd til den bil eller det hus, de virkelig gerne vil have?

Er det fordi, at de er trætte af deres chef? Eller bliver de inspireret af alle historierne om exit’erne og eventyrhistorierne, at de også gerne vil prøve popkulturens svar på sucess?

Eller er det fordi, de sidder med et super godt forretningskoncept, som de har valideret og er så ekstrem passionerede omkring, at de ikke kan tænke på andet end at forandre verdenen med det? Eller vil de også gerne gøre en større forskel for Danmark?

Hvilket mindset ligger der til grund for, at over halvdelen af landets befolkning overvejer at blive selvstændige erhvervsdrivende? Hvad er vores befolknings ”Hvorfor”?

Flere undersøgelser peger på at et purpose-driven ”Hvorfor” skaber bedre resultater end et profit-driven ”Hvorfor”.

Tilbage til min løse ligning :

Resultat = Viden + Kapabilitet x Mindset (blandt andet paradigmer, perceptioner, mental kapacitet og individets ”Hvorfor/Why”).

Viden er for eksempel faglig uddannelse, accelerator-programmer, Scale up-programmer, vækstcentre, business angels, bøger, artikler, succes-dokumentarer, events, bootcamps, foredrag, talkshows og egne erfaringer eller andres erfaringer og så videre.

Kapabilitet er eksempelvis skattelovgivning, bankmuligheder, tilgængelig venturekapital, stiftelsesrelaterede, juridiske og selskabsretslige muligheder, netværk, faglige evner og kunnen, personlige og menneskelige egenskaber, kapital, psykisk robusthed, intelligens, videregivne eller nedarvede privilegier gennem familie og socialmiljø med mere.

Mindset er ønsker og mål med livet, passion, frygt, traumer, dybe psykiske behov, selvbillede, selvværd, selvtillid, status, familie, ego, risikovillighed, samfundets normer og paradigmer, perceptioner med videre.

Rigtig meget af fokuseringen fra både regeringen, erhvervslivet og alle os har været at føre noget til de første elementer af ligningen ud i samfundet, nemlig "Viden" og "Kapabilitet", men meget lidt er gjort ved den sidste og allerstørste multiplikationsfaktor: Mindsettet i samfundet.

Hvis størstedelen af samfundet - vores børn og unge - vokser op til at ville noget kun for sig selv og til sig selv, så lykkes vi ikke på den lange bane. Der er nogen, som er nødsaget til at sige nej til, at alt er til salg for den rette exit-sum.

Vi er nødt til at opdrage flere J.C Jacobsen’er, flere August og Marie Krogh’er, flere Harald og Thorvald Pedersen’er, som alle er årsagen til, at vi har en virksomheder som Carlsberg og Novo Nordisk i dag.

Vi har brug for flere borgere - unge som gamle - som hæver baren for, hvad deres ”Hvorfor” er.

Vi har brug for flere som siger:

- Jeg vil være med til at bygge en af landets helt store virksomheder.

- Jeg vil være på hold med dem, som gerne vil gøre en forskel for landet.

- Jeg er ikke til salg.

- Jeg er vigtig for Danmark.

- Mit liv skal ikke kun dreje sig om mig.

- Jeg kan være noget for nogen.

Eller hvad med:

- Jeg vil vise alle piger i verdenen, at lige meget hvor du kommer fra, så kan du blive verdens bedste tennisspiller…

Nu vil det være ret enkelt at sige, at det er forældrenes ansvar at fostre afkommets mindset. Og nu kommer mit lidt uortodokse krydderi til denne debat:

Hvad nu hvis det, at det er et forældreansvar, ikke er helt korrekt antaget i dens fuldstændighed og i hvert fald ikke nok, hvis vi ønsker at katalysere ambitionerne for landet?

Hvis et forældreansvar er rigeligt kapabelt til at skabe et bedre samfund på alle leder og kanter, hvorfor er det så, at der først begynder at ske et ryk i opdragelsen af brugen af digitale tjenester efter, at medierne, rollemodellerne, lægerne, trendsætterne og endda politikerne begynder at sætte fokus på problematikken?

Det betyder, at vi faktisk kan præge og forme ”opdragelsen” i det enkelte hjem gennem nogle ret effektive kanaler. Det er der faktisk empirisk belæg for, at vi kan og har gjort som samfund.

Så hvad kunne være et konkret tillægsbud udover alle de gode eksisterende videns- og kapabilietsfremmende initiativer og med de lange briller på?

Vi skal tilføre initiativer på den sidste del af ligningen. MINDSET.

Vores uddannelsessystem skal ikke alene fokusere på at give faglig viden. Vi skal have mindsettets udvikling ind på skemaet, fantastisk eksekveret gennem dyb empirisk udviklet faglighed. Startende fra 0. Klasse og hele vejen hen til efteruddannelsesmarkedet.

I det offentlige rum - blandt andet gennem medierne - skal vi definere succes og rollemodeller anderledes ind i vores samfundsbillede og synonym med overskrifter som Værdiskaberen, Reformatoren, Udfordreren, Arbejdspladsskaberen, Landets førende Brobygger, Landets vækstansvarlige, Vækstbærer og så videre.

Vi skal af med idoliseringen og dermed et én-facettet succesparadigme, der trækker overskrifterne som Millionæren, Rigmanden, Guldfuglene, Exit-kongen og "Vælter sig i champagne-manden”.

Vi skal høre embedsfolk, læger, samfundsdebattører og tv-programmer tale om opdragelsen af et samfundsomfavnende mindset, så de danske hjem kan blive inspireret i deres dagligdag, ligesom min gode ven Imran Rashid inspirerer de danske hjem til en bedre digital-væren og afkomsopdragelse gennem bogen "Sluk", sine foredrag og tv-optrædener.

Vi skal høre snakken i krogene om hvem, der gjorde en forskel i stedet for ”har du hørt, at han eller hun kører rundt i en Ferrari og spiser kaviar til morgenmad – de har gjort det godt”.

Vi skal have fjernet latterliggørelsen af vores reelle formåen ved at udfordre paradigmet om, at graden af succes er proportionelt med antallet af penge, man har tjent.

Vi skal holde op med at tale os selv, hinanden og vores formåen ned!

Det er ærgerligt, at samtaleemnet Bill Gates oftere går på, hvilken plads blandt verdens rigeste, han har i år frem for forbløffelsen over den indvirken, han har haft på verdens befolkning, på arbejdspladser og endnu vildere, det arbejde hans hustru og han ligger i for de fattige og udsatte.

Hvis personlig monetær rigdom og matriklens lokation er vores befolknings eneste og største ”Hvorfor/Why”, så stopper væksten med akkvireringen af ønske-BMW’en og huset.

Hvis vi ikke kan være noget mere end blot for os selv, så får vi de problemer, som vi p.t. ser i vores samfund og deraf konsekvensen på vores fremtidig velfærd og vækst.

Vi skal ikke alene motiveres af, hvad det enkelte individ har tjent, men også af hvad han eller hun sammen med andre mennesker har udrettet for samfundet lokalt, nationalt som globalt.

Og nej, jeg taler ikke om filantropi. Jeg tror på, at vi både kan tjene til vores husstand og til samfundet med det rette Hvorfor. Motivationsudgangspunktet er bare ikke monetært, men afkastet er. Og måske kan vi samtidig øge antallet af ”lykkelige” borgere i landet på vejen derhen.

Så måske er problemet slet ikke, at Danmark mangler iværksættere. Måske ligger vores udfordring et helt andet sted.

Maria Leerbeck, iværksætter og stifter af Forlaget Fortæl: - Hvis vi skal have flere mennesker, der tager det allerførste skridt ind i iværksætterverden, tror jeg, at vi finder en del af løsningen i noget så omdiskuteret som dagpengesystemet. Foto: Bibi Berge
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce