Annonce
Udland

Professor: EU er klar til at udsætte brexit

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Hvis Johnson får et nej til sin brexitaftale, vil EU være klar til at forlænge brexit, vurderer professor.

EU vil udsætte brexit, så snart der bliver behov for det.

Det afhænger dog af, om det britiske parlament på mandag eller tirsdag stemmer ja til premierminister Boris Johnsons brexitaftale.

Det vurderer professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

- EU vil give den forlængelse, der bliver bedt om. Man vil dog vente til afstemningen mandag eller tirsdag, før man svarer. Hvis det bliver et nej til Johnsons aftale, vil man meget hurtigt sige, at de får deres forlængelse, siger hun.

Lørdag stemte det britiske Underhus et ændringsforslag til brexit igennem med 322 stemmer for og 306 imod.

Det betyder, at premierministeren nu er tvunget til at have lovgivningsarbejdet bag et brexit klar, før det britiske parlament kan stemme om selve brexitaftalen, der er forhandlet på plads med EU.

Det tvinger reelt premierministeren til at bede EU om en yderligere udskydelse af brexit til 31. januar 2020.

Ved at nægte at underskrive et brev, hvor Storbritannien formelt beder EU om forlængelse af brexit, har Boris Johnson ellers gjort, hvad han kunne for at understrege, hvor dårlig en idé han mener, at en udsættelse vil være.

Det ser EU dog som et internt britisk opgør, som unionen ikke vil forholde sig til. Johnsons modvilje til en udsættelse vil ifølge Marlene Wind derfor ikke påvirke EU's beslutning om at forlænge brexit.

Det vigtigste for EU er lige nu, at EU ikke kan få skylden for at trække brexit i den gale retning, vurderer professoren.

- EU vil ikke have skylden for, at det bliver et hårdt brexit. Man ønsker ikke at få skylden, og derfor er det det, man vil gøre (give forlængelse, red.), hvis de næste par dage viser, at aftalen ikke kan gå igennem parlamentet, siger Marlene Wind.

Ifølge nyhedsbureauet dpa mødes EU-ambassadører søndag morgen for at diskutere Storbritanniens anmodning.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har meldt ud, at Danmark vil acceptere en udsættelse af brexit.

- Vi er åbne over for endnu en udsættelse, hvis det er det, der skal til, sagde udenrigsministeren til TV2 News i en kommentar til lørdagens dramatiske brexitafstemning i det britiske Underhus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Annonce